23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jorton renoverer boligområde for 80 millioner

Boligblok skal rives ned og nye lejligheder opføres på soklen.

Der bliver brug for alle Jortons kompetencer inden for boligrenovering, når arbejdet går i gang med fornyelsen af DjursBo’s tre afdelinger i Skanseparken i Ebeltoft.

Der er tale om en totalentreprise til 82,3 mio. kr., og Jorton har vundet opgaven i samarbejde med Rum Arkitekter, Rambøll samt Møller og Grønborg.

- Forarbejdet er i gang, men det store ryk kommer først i begyndelsen af august, fortæller afdelingschef Bjarne Kamp.

Afdeling 107 med 60 lejligheder skal rives ned til soklen og genopbygges i to etager med 41 større lejligheder.

Afdeling 108 med 66 boliger i tre etager skal renoveres udvendigt og gøres mere tilgængelig for ældre og handicappede ved hjælp af otte elevatorer. Indvendigt skiftes køkkenerne og der lægges nye gulve.

Afdeling 109 blev fornyet for nogle år siden, så her er opgaven begrænset til en renovering af de udvendige arealer.

Som led i projektet skal Jorton opføre et beboerhus og skabe et udemiljø, hvor en stejl skrænt mellem afdelingerne udjævnes, og hvor der afslutningsvis indrettes bålpladser og aktivitetsplads.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|