23948sdkhjf

Molen ved Løkken genåbner som catwalk

Nyrenoveret læmole på stranden i Løkken skal sikre et rigere turistliv, håber Hjørring Kommune og Realdania.
Molelejet ved Løkkens strand i Vendsyssel er blevet gennemrenoveret for næsten 11 mio. kroner. Lørdag 20 juni bliver den officielt indviet, når molen tages i brug som modecatwalk, mens der også gives smagsprøver på lokale fødevarer.

Projektet, der havde Peter Skaarup Landskabsarkitekt som totalrådgiver, blev støttet af Realdania med 4 mio. kroner. En støtte, der er et led i Realdania-kampagnen ”Stedet Tæller”, som støtter udviklingen af lokale potentialer i yderområder.

Stranden ligger i Hjørring Kommune og der er borgmester Arne Boelt tilfreds med, at strandområdet har fået en modernisering. Han kalder moleprojektet for en vigtig katalysator.

Han mener, at kystbyen har et kæmpe turistpotentiale, som er værd at understøtte, så byen udvikler sig med kvalitet i tilbuddene til turister.

- Projektet har bragt kommune, borgere og erhvervsliv tættere sammen i en fælles indsats, og har skabt en positiv fysisk forandring, der nu inspirerer andre til også at tænke høj kvalitet ind i byens turistaktiviteter, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109