23948sdkhjf

schmidt hammer lassen vinder ikonbyggeri i Lund

Vinderen af arkitektkonkurrencen om det ny hotel- og konferencecenter på ’Högsta Punkten’ i Lund er nu offentliggjort. Det blev schmidt hammer lassen, der løb med sejren.
schmidt hammer lassen vandt konkurrencen med et projekt, som både inviterer erhvervslivet og borgerne indenfor, og som i høj grad tager højde for den symbolværdi, der ligger i at skabe et bygningsværk på dette byens højeste punkt – et bygningsværk som skal blive et vartegn for hele Lund og i særdeleshed for byens nye udviklingsområde.

- Vores nye bygning vil sætte standarden for Lunds spændende nye byområde – et område som er i hastig udvikling. Vi ønskede at skabe et bygningsværk, som afspejler denne dynamik og understreger sin tilstedeværelse som et fremtidigt pejlemærke i den ny bydel, fortæller Kristian Ahlmark, associeret partner i schmidt hammer lassen og fortsætter:

- På samme måde som den gamle domkirke i dag er et vartegn for det historiske Lund, så har vi sigtet mod at skabe et vartegn for den nye Lundbydel kaldet Science Village.

Projektet omfatter moderne konferencefaciliteter, en fleksibel multisal for udstillinger, messer og lignende, tre etagers spa- og velvære og mod grundens nordøstlige hjørne vil et moderne design hotel rejse sig og skabe et stærkt visuelt tårnmotiv mod byen. Under hotellet ”løftes huset” og der gøres plads til en offentlig restaurant som byder indenfor.

Bæredygtige løsninger og lavt energiforbrug har været en central målsætning for arkitekterne. Det nye kompleks vil således have et energiforbrug, der ligger 20-25 procent under standarden for lignende bygninger. På den måde bidrager projektet også til de samlede intentioner om at skabe et grønt byområde.

Arkitektonisk indskriver schmidt hammer lassens projekt sig i den skandinaviske tradition, med en lys optimistisk karakter, en gennemtænkt udnyttelse af dagslyset og åbenhed i form af et hus, som inviterer forbipasserende indenfor og søger at udviske skellet mellem ”inde” og ”ude”.

I kraft af sit formsprog vil bygningen fremstå som en sammenhængende skulpturel helhed – et stykke kantet klippe, som står i tydelig kontrast til det bløde, bakkede landskab

Kilde: schmidt hammer lassen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.787