23948sdkhjf

Typehusproducent undrer sig over husstatistik

Heller ikke Eurodan-huse kan genkende de seneste tal for husbyggeriet fra Danmarks Statistik.
Hvad er status på husbyggeriet i Danmark? Spørgsmålet kan forekomme simpelt, men svaret har vist sig at være en indviklet affære.

Således undrer brancheforeningen Dansk Byggeri sig over tallene, som heller ikke matcher udmeldingerne fra nogle af landets største typehusproducenter.

En af disse er Eurodan-huse:

- Vi er landsdækkende og oplever markant fremgang i byggeriet i flere dele af landet, siger adm. direktør Thomas Dahl og fortsætter:

- I Eurodan-huse har vi øget salget med 93 procent i årets første 10 måneder, fra 281 huse i 2014 til 543 huse i samme periode i år. Vi kan selvfølgelig tage markedsandele, men så stor vækst kommer ikke alene fra den kant. Der bygges mere i år.

Læs også: De store typehusproducenter æder markedsandele

Thomas Dahl er heller ikke i tvivl om, hvad der driver den vækst, som han altså ser – på trods af tallene fra Danmarks Statistik.

- Det er historisk billigt at bygge nyt, og det mærker vi og andre husbyggere. Interessen blandt familierne for at bygge er meget stor, og min fornemmelse er, at de officielle tal ikke er dækkende for virkeligheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093