23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos blandt andre Adserballe & Knudsen, Børma, Farmacell, Gaihede og Ivarsson.
Adserballe & Knudsen
Birger Langhave, 55 år, er ansat som projektleder og får primært ansvaret for den udvendige facaderenovering, som indgår i den tre år lange renovering af Boligselskabet Friheden til 357 millioner kroner. Adserballe & Knudsens hidtil største opgave.

Han er oprindeligt uddannet tømrer og bygningsingeniør fra Københavns Teknikum i 1992. Tidligere har han arbejdet i Hoffman og NCC med nybyggeri og renovering og kommer fra et tilsvarende job i BNS.

Byggesocietetet
Bent Outzen, 35 år, er ansat som sekretariatschef. Han kommer fra en stilling som konsulent i Dansk Industri (DI) med ansvar for to af DI’s 19 regionalforeninger.

Bent Outzen er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og tiltræder i Byggesocietetet den 4. januar 2016.

Børma
Rikke Maarup Kongstad, 38 år, er tiltrådt som salgskonsulent for Sjælland, med ansvar for installatører, boligforeninger, grossister mv. Hun har tidligere været ansat i Sanistål, bl.a. som butikschef.

Lars Jakobsen, 37 år, er tiltrådt som project manager med ansvar for projektinstallatører, rådgivere, hovedentreprenører og bygherrer i Storkøbenhavn. Cv’et tæller stillinger som energimontør hos Haugaard og Omegnens VVS og salgschef hos pumpevirksomheden Smedegaard.

Per Binzer, 49 år, er tiltrådt, som kvalitetskoordinator med ansvar for eftermarkedet i tæt samarbejde med både interne og eksterne sælgere. Han har en baggrund som vvs-rørsmed og vvs-tekniker og har senest været ansat i Sanistål som butikschef.

DGE Miljø- og Ingeniørfirma
Hanne Sadolin Jensen, 32 år, er pr. 1. december udnævnt til markedschef for bygningsforurening. Hun er uddannet miljøingeniør med speciale i bygningsforurening og blev i 2013 ansat som projektleder i DGEs afdeling i Nibe, hvor hun primært har beskæftiget sig med undersøgelser og rådgivning indenfor bygningsforurening og forurenet affald.

Som markedschef får Hanne Sadolin Jensen ansvaret for den fortsatte strategiske og forretningsmæssige udvikling inden for bygningsforurening.

Eurotag
Flemming Ervolder Als er tiltrådt som salgskonsulent og får til opgave at sælge tagpapproduktet Derbigum til tagpapentreprenører og byggemarkeder i Jylland. Han har tidligere været ansat som salgschef hos Vital Petfood Group A/S, varehuschef i Føtex og været med til at opføre en Rema 1000 helt fra bunden i Aarhus og omegn.

Fermacell Scandinavia
Jens Engbo Norddal er pr. 1. december 2015 tiltrådt som salgschef Danmark for. Han har de seneste år arbejdet som area sales manager på Sjælland.

Carsten Laugesen tiltræder den 1. februar som area sales manager på Sjælland, han afløser Jens Engbo Norddal, der tiltræder som ny salgschef i Fermacell. Carsten Laugesen kommer fra en stilling hos Unimerco.

Jesper Hove Donbæk tiltræder den 1. januar som area sales manager i Nordjylland, hvor han afløser Jens Olesen, som har valgt at søge nye udfordringer. Jesper kommer fra en stilling hos Skjøtt Tømrer & Snedker ApS.

Gaihede, ingeniører & arkitekter
Joanna Rasmussen er ansat som kommunikations- og markedskonsulent. Hun har gennem længere tid arbejdet som studentermedhjælper hos Gaihede, og efter afslutningen på uddannelsen som M.Sc. i Brand & Communications Management på CBS – Copenhagen Business School er hun nu ansat på fuld tid.

Intego
Søren Hermansen er pr. 1. december 2015 ansat som afdelingsleder inden for el-teknisk installation & service. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder hos Lindpro.

Dennis Petersen er pr. 1. november tiltrådt som serviceleder inden for El-teknisk installation & service i afdelingen i Skovlund. Han har 20 års erfaring fra den el-tekniske branche og kommer senest fra en stilling som el-installatør hos Knud Petersen Filskov A/S.

Ishøj Hegn A/S
Maria Fugl Ramløse, 33 år, er ansat som økonomiassistent.

Ivarsson
Jens F. Kongensgaard, 50 år, er ansat som forhandlerkonsulent for områderne Fyn og Vestsjælland. Han kommer fra en stilling som area sales manager hos Knauf Insulation og har desuden arbejdet hos Rockwool og Armadan.

Keld Kirkensgaard, 42 år, er ansat som forhandlerkonsulent for områderne Østsjælland og øerne. Han kommer fra en stilling som Nordic sales manager hos Pratec Group og har derudover bl.a. haft sit virke hos Kärcher A/S.

KPK Døre & Vinduer
Christian Pedersen, 37 år, er tiltrådt som intern sælger. Han er uddannet datatekniker og kommer senest fra en stilling hos MAB Glas Skandinavien ApS, hvor han beskæftigede sig med internt salg og marketing.

Køge Kyst
Mikkel Schlægelberger, 28 år, er ansat som ny AC-medarbejder. Han efterfølger Siv Raun Andersen, som forlod selskabet i sommer.

Mikkel Schlægelberger er uddannet cand.scient.adm. og kommer fra en stilling som fuldmægtig i Rigsrevisionen, hvor han gennem de sidste tre år har arbejdet med bygge- og anlægsprojekter i staten. I Køge Kyst skal han arbejde med en række administrative og juridisk prægede opgaver i relation til byudviklingen.

Lindpro
Rikke Præstmark er ansat som HR-chef. Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos Rockwool.

LM Byg A/S
Claus Schmidt tiltræder den 5. januar 2016 som tilbudschef. Han kommer fra en lignende stilling hos NCC, hvor han har været i 19 år.

Nordic InnerCore
Peter Olafsen er ansat som salgs- og projektchef. Han kommer fra en stilling hos Wimex.

Orbicon
28-årige Frederik Sewerin Nicolaisen er ansat som konstruktionsingeniør og BIM-koordinator i afdelingen i Nuuk, Grønland. Han er uddannet ved DTU og har erfaring fra ansættelser hos NCC og EKJ Rådgivende Ingeniører.

24-årige Evrim Bicer er ansat som ingeniør inden for bygherrerådgivning og konstruktion på virksomhedens kontor i Ballerup. Hun er nyuddannet bygningsingeniør i byggeri og infrastruktur fra DTU, og har tidligere været ansat som studentermedhjælper hos NCC Beton & Råhus.

36-årige Simon Hørup er ansat som bygherrerådgiver på Orbicons kontor i Ballerup. Han er uddannet diplomingeniør ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus, og vil for Orbicon arbejde med bygherrerådgivning, projektledelse og bygningsregistreringer. Han har tidligere været ansat hos Rambøll og ingeniørfirmaet Illuvik.

Snedkerierne
Kevin Akselsen er ansat som projektleder. Han er uddannet maskinsnedker og har tidligere været ansat hos Snedkerierne som teamleder i køkkenafdelingen.

Soroto
Lars Skovhus er ansat som international salgschef med ansvar for det globale salg (Skandinavien undtaget) samt vedligeholdelse og udvikling af eksisterende og fremtidige salgsaftaler. Han er uddannet cand.merc. i udenrigshandel og har bred international erfaring fra flere industrier.

Mia Nedergaard er ansat i en nyoprettet stilling inden for kommunikation og salgssupport. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og skal arbejde med pressehåndtering, tekstforfatning, ekstern kommunikation i både ind- og udland, kundeservice og håndtering af ordrer.

Unicon A/S
John Skaanning, 49 år, er pr. 17. december 2015 tiltrådt som key account manager. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos FP Alu-Glas og har tidligere arbejdet for bl.a. Velfac og HS Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1