23948sdkhjf

FRI sætter Danmarks infrastruktur under lup

”State of the Nation 2016” skal sørge for, at landets politikere har det rette beslutningsgrundlag, når fremtidens infrastruktur skal planlægges.
Hvor slidte er de kommunale veje? Hvordan står det til med vores havne? Hvad kræver det, hvis vores kloaksystem skal klare de mange skybrud, som Danmark vil få i fremtiden?

Det og meget mere vil Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI’s, State of the Nation-analyse give svaret på, når den udkommer i slutningen af februar.
Analysen gennemgår 12 infrastrukturområder, og FRI håber på, at politikere, embedsmænd, erhvervsfolk og forskere vil bruge rapporten til at diskutere, hvordan Danmarks fremtidige infrastruktur skal være.

- I en tid, hvor pengene til infrastruktur er få, er det særligt vigtigt at have veldokumenteret viden om tilstanden af fx veje og kloakker, så politikere og andre beslutningstagere kan diskutere og prioritere, hvor behovene for vedligehold er størst. Spørgsmål som – Er der er nogen infrastrukturområder, der er vigtigere end andre? Og: Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget? – er emner, som FRI gerne vil sætte på dagsordenen med State of the Nation, siger FRI-direktør Henrik Garver.

I forhold til de to rapporter, der udkom i henholdsvis 2008 og 2012, vil der være to nyskabelser. State of the Nation-analysen vil for hver sektor indeholde et bud på scenarier: Hvad betyder det, hvis investeringsniveauet enten reduceres eller øges i forhold til det planlagte niveau? Derudover vil rapporten belyse konsekvenserne af klimaforandringer i forhold til at fastholde værdien af infrastrukturen.

- Klimaforandringerne betyder mere ekstremvejr, som ikke blot vil slide på kloakkerne, men også have betydning for tilstanden af veje, bygninger, broer, jernbaner mv. Klimaforandringerne får også betydning for, hvordan vi i fremtiden skal bygge og anlægge bygninger og veje, hvis de skal holde til det voldsommere vejr, vi kan forvente i fremtiden, siger Henrik Garver.

Analysens resultater vil blive præsenteret på FRI’s Årsmøde den 3. marts, hvor transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt har sagt ja til at være keynote speaker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.273