23948sdkhjf

Z-huset er klar til første spadestik

Det første ikon-byggeri på Århus Havn er klar til at stikke spaden i jorden. Det sker torsdag d. 26. juni, når Z-huset påbegynder arbejdet på Pier 4. Forinden er der indgået aftale med bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard, der skal stå for at etablere Z-husets parkeringskælder.
Torsdag d. 26. juni lyder startsskuddet til den nye bydel på havnen i Århus, hvor den første bygherre, Z-huset A/S, stikker spaden i jorden.

- Vi har været længe undervejs med tegninger og planlægning, og det bliver dejligt at komme i gang med det konkrete arbejde, siger Z-husets administrerende direktør, Mogens Sønderup.

Første spadestik kommer til at ske i samarbejde med MT Højgaard, der netop har skrevet kontrakt som kælderentreprenør på byggeriet.

- Vi er glade for aftalen med MT Højgaard. Vi har valgt dem som samarbejdspartner, fordi det er altafgørende for os, at den entreprenør, der står for Z-husets fundament, har stor ekspertise inden for havnebyggeri. Det er kompliceret at bygge på havnearealer, og vi vil være helt sikre på, at entreprenøren kan magte opgaven, siger Mogens Sønderup. De to bygherrer, Marselis Ejendomme A/S og Søgaard Ejendomme A/S har tidligere samarbejdet med MT Højgaard om opførelsen af byggeriet Langelinieparken II i Århus.

Hos MT Højgaard glæder divisionsdirektør Svend Andreasen sig også over samarbejdet:

- Det er et spændende byggeri af Z-huset, vi skal i gang med på havnen. Dels er det et meget interessant projekt. Dels er der en række tekniske udfordringer i at arbejde så tæt på vandet, som vi allerede har fundet nogle holdbare løsninger på. Vi har selvfølgelig trukket på vores hidtidige erfaringer, men der altid er forskellige forhold fra projekt til projekt, der gør sig gældende. Dem har der også været nogle af her på Århus havn. Vi glæder os meget til at komme rigtig i gang, fortæller Svend Andreasen.

MT Højgaard skal etablere Z-husets fundament og et 17.000 m2 stort kælderareal, der kommer til at rumme 310 offentlige og private parkeringspladser, depot- og teknikrum. Der er endnu ikke indgået aftale med en entreprenør om bygning af selve huset, men Z-huset planlægger at skrive kontrakt i løbet af de kommende måneder.

Over terræn kommer Z-huset til at rumme 11.000 m2 eksklusive boliger og 14.000 m2 eksklusive erhvervslejemål. Boligsalg og erhvervsudlejning påbegyndes til september og de første lejligheder og erhvervslejemål forventes at være indflytningsklar i sidste halvdel af 2010.



Kilde: Z-Huset

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172