23948sdkhjf

Tidligere Bascon-chef skal udvikle Odense

Odense Kommune sætter erfaren urban designer i spidsen for Bystrategisk Stab.
Det overordnede ansvar for Odenses strategiske byudviklingsprocesser kommer i fremtiden til at ligge i hænderne på Trine Skammelsen, der er ansat som ny chef for Bystrategisk Stab i Odense Kommune.

Gennem 12 år har hun arbejdet med byudvikling og strategisk byplanlægning, senest som partner og direktør i rådgivningsvirksomheden Second City.

Trine Skammelsen er uddannet urban designer og har desuden arbejdet som direktør i byplantegnestuen Metopos (2005-2010) og som leder af Bascons afdeling for byudvikling (2010-2013).

- Byen har et kæmpe potentiale, der er ved at blive forløst, og som jeg glæder mig til at bidrage til. Odense er en smuk og helstøbt by med virkelig spændende fremtidsplaner, siger Trine Skammelsen om udsigten til de kommende arbejdsopgaver, siger Trine Skammelsen.

Trine Skammelsen tiltræder i Odense Kommune den 1. juni og skal i sin nye stilling arbejde videre med store aktuelle projekter som omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, etableringen af letbanen og udviklingen af området, hvor det nuværende OUH ligger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191