23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skanlux’ investeringsfidus rykker til Tyskland

En byggetilladelse i Kappel syd for Flensborg åbner nye forretningsområder for typehusproducenten.

Skanlux Byggefirma A/S – som producerer typehuse til både helårs- og fritidsbrug – offentliggjorde for nylig et regnskab, hvor overskuddet var historisk stort.

Læs også: Midtjysk typehusproducent sætter indtjeningsrekord

Men Skanlux-koncernen laver andet end at bygge arkitekttegnede helårs- og fritidshuse. Gennem firmaet Luksushuse.dk er det muligt at leje luksuriøse sommerhuse, og så tilbyder Skanlux også investeringsprojekter i form af de såkaldte Aqua Huse.

Aqua Husene er sommerhuse på 210-265 kvadratmeter, som kan købes af privatpersoner for priser fra 3,4 til 4,3 mio. kr. Ejerne kan herefter bruge sommerhuset så meget, som de lyster, og så leje sommerhuset ud resten af tiden med Skanlux-koncernen som mellemmand.

De første 10 projekter solgt

Ifølge Skanlux’ egne beregninger kan det give et årligt overskud på op mod 200.000 kr. for den udlejende ejer, og det har været så stor en succes, at konceptet nu skal afprøves uden for landets grænser.

- Vi har lige fået byggetilladelser til at bygge i Kappel, der ligger 40 km. fra Flensborg. Her har vi solgt de første 10 projekter, og det er første gang, vi tilbyder produktet syd for grænsen, siger Bjørn Krogh Andersen, der er administrerende direktør i Skanlux Byggefirma, til Building Supply.

Han forestiller sig, at lejerne både kommer fra Danmark, Sverige, Norge og Nederlandene foruden altså Tyskland.

Skanlux Holding – der altså fungerer som moderselskab for både Skanlux Byggefirma og Luksushuse.dk foruden otte øvrige selskaber – kom i øvrigt også ud af 2015 med en rekordstor indtjening i form af et resultat før skat på 9 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04