23948sdkhjf

Skou Gruppen vil bygge tagboliger i København

Investerer egne penge i at indrette tagetager til ejerboliger.
Ved den seneste regnskabsafslutning havde Skou Gruppen 21 millioner kroner på bankbogen, og selskabets gode økonomi baner nu vej for en satsning på at omdanne uudnyttede tagarealer i København til moderne boliger.

Skou Gruppen har erhvervet loftsarealer på Rådmandsgade og Mågevej i Københavns Nordvestkvarter, som skal ombygges til tagboliger og sælges som ejerlejligheder.

Desuden er virksomheden også hovedentreprenør på et tagboligprojekt på Sønder Boulevard på Vesterbro. I alt bygger Skou Gruppen det kommende år 33 lejligheder i forskellige størrelser oven på disse tre ejendomme.

- Det er første gang, vi selv investere virksomhedens frie midler i sådanne projekter. Vi gør det for at sikre arbejde til vores håndværkere. Afkastet af investeringen afhænger selvfølgelig af boligmarkedet i København. Men som markedet er nu, regner vi med at opnå den fortjeneste, vi normalt gør, når vi udfører total- og hovedentrepriser, siger direktør Martin Skou Heidemann.

Før finanskrisen udførte Skou Gruppen også denne type ombygninger som hovedentreprenør for private investorer. Men ifølge Martin Skou Heidemann er det først nu, at denne del af byggeriet igen begynder at røre på sig.

Et stort potentiale
En kandidatafhandling af bygningsingeniørerne Daniel Clausen og Nicklas Engdam fra 2012 viser, at der alene i København kan skabes boliger til cirka 22.000 personer ved at udnytte eksisterende tomme loftsrum.

Det fortæller Søren Peter Bjarløv, lektor ved DTU Byg, som var vejleder på specialet ” Udnyttelse af eksisterende københavnske bytage”:

- Man undersøgte etagebyggeri i København fra perioden 1850-1950, fordi der blevet bygget meget i denne periode og stort set efter samme bygningsprincip. I samme periode begyndte der at være byggeregler, som med simple krav sikrede et godt byggeri. Specialet har identificeret mere end 300.000 uudnyttede kvadratmeter på Københavnske lofter, som kan udvikles til boliger, fortæller Søren Peter Bjarløv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141