23948sdkhjf

Spæncom og MT Højgaard skærper samarbejdet

”Man kan ikke løse branchens udfordringer ved at agere som en ensom ulv”, siger MTH-direktør.
Vejen til en mere produktiv bygge- og anlægsbranche er et tættere samarbejde mellem virksomheder og leverandører.

Sådan lyder det fra MT Højgaard, som tidligere på året gik med i projekt Stram Kæden sammen med leverandørerne leverandører Lindpro, Rambøll, Velux, Kone, Bygma og Spæncom.

- Vi ser et stort potentiale i involvering af leverandøren – og især inden for betonelementer, som ofte står for en forholdsvis stor del af det samlede byggeri, siger divisionsdirektør Niels W. Falk.

Strategisk leverandør eller byggepladsleverandør?
Problemet er ifølge Niels W. Falk, at betonelementleverandøren ofte står for både design, produktionsplanlægning og logistik – uden at graden af involvering følger med.

- Derfor er det først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvilken form for model parterne ønsker at samarbejde om, så man enten er med meget tidligt, som strategisk leverandør, eller med til sidst, som byggepladsleverandør. Det er vigtigt, at entreprenøren ud fra den samarbejdsmodel, der er valgt, tilpasser materialet, inden det sendes videre til leverandøren, siger han.

I nogle projekter giver det god mening at inddrage leverandøren meget tidligt, mens det i andre projekter blot er et spørgsmål om at få leveret betonelementerne ud på byggepladsen. Men det er den samme ramme, der opereres under i begge tilfælde, og det betyder, at en masse væsentlig viden aldrig bringes i spil:

- Hvis vi kan gå efter at vinde sagerne sammen, og skabe bedre produktions- og profitgrundlag for alle, så er det ret godt. Det ene gør noget ved vores transaktionsomkostninger, og det andet gør noget ved vores indtjening på projektet, forklarer Niels W. Falk.

Skaber værdi for begge parter
Ifølge BIM-udvikler Kim Schmeltz fra Spæncom skal indsigten i projektet og den tekniske viden sættes i spil, så leverandøren så tidligt som muligt får mulighed for at optimere sin del af projektet. Et større fokus på tidligere involvering af leverandøren vil være et skridt mod større produktivitet, mener han:

- Som leverandør er der et massivt potentiale i tidlig involvering, da projekternes informationer i stort omfang er meget brede, hvilket kan sammenlignes med en stor ’flyttekasse’ fyldt med alle oplysninger til samtlige interessenter. Hvor vi i stedet er mere interesserede i værdien i den kompakte ’skoæske’, hvor kun materialet, der er relevant for os, er til stede, forklarer Kim Schmeltz

- Ved at inddrage os tidligt i processen bliver vores store interne viden hurtigt udbredt, så vi sammen bliver skarpe i, hvad der er værdiskabende for begge parter, pointerer han.

Stram Kæden er igangsat i et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond med henblik på at øge virksomheders produktivitet. MT Højgaard og Spæncom har givet hinanden håndslag på, at modeller for tidlig involvering af leverandøren skal afprøves på konkrete projekter i nær fremtid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125