23948sdkhjf

3XN vil sætte arkitektur og trivsel på dagsordenen

- Vi leder efter engagerede og nysgerrige folk, der vil være med til at ændre, hvordan vi tænker og designer vores bygninger, siger innovationschef.

”Architecture Shapes Behaviour” er navnet på en ny forskningsklynge, der skal forstå, hvordan arkitektur stimulerer adfærd, og hvordan den viden kan føre til nye måder at bygge, leve og arbejde på i det 21. århundrede.

Forskningsklyngen er etableret af 3XN arkitekter og GXN innovation med støtte fra blandt andre Realdania. Målet er at udvikle arkitektur- og designstrategier, der vil have en positiv indflydelse på menneskelig adfærd og trivsel.

- Vi har et erklæret mål om at være i spidsen for en global agenda omkring arkitektur og adfærd. Det her initiativ er essentielt for at starte denne diskussion. Klyngen vil stille skarpt på, hvordan arkitektur former adfærd ved at bringe socialvidenskab, adfærdsvidenskab, materialevidenskab og økonomi ind i arkitekturens felt, siger Kasper Guldager Jensen, direktør i GXN, i en pressemeddelelse.

3XN og GXN har allieret sig med fire Ph.d’er og to postdocs for at udvikle og fremme evidens for værdien af arkitektur, der sætter mennesket i centrum.

Klyngen tager således direkte udgangspunkt i tegnestuens praksis og bygninger for at etablere en stærkere forståelse for, hvordan man skaber positive sammenhænge mellem arkitektur og adfærd.

- Vi leder efter engagerede og nysgerrige folk, der vil være med til at ændre, hvordan vi tænker og designer vores bygninger. Dette er et helt nyt felt som vi ikke kan løse traditionelt, men som kræver tværfaglige samarbejder og forståelser at udvikle, siger innovationschef i GXN, Kåre Stokholm Poulsgaard.

Den nye forskningsklynge bliver en del et større forskningsnetværk omkring Bloxhub Science Forum, der vil bestå af omkring 35 Phd’er og adskillige postdocs, som forsker i bæredygtig arkitektur og byudvikling.

Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109