23948sdkhjf

Netværk for megabyer åbner kontor i København

Mandag åbner C40 Cities et fast kontor i København. Målet er at styrke det globale samarbejde mellem byer, virksomheder og videninstitutioner for at fremme omstillingen til en grøn økonomi.

Og her er placeringen i København ideel, mener C40 Cities Director of Regions og chef for den danske afdeling Simon Kjær Hansen:

- København har i samarbejde med danske virksomheder og universiteter skabt en lang række af de grønne løsninger inden for byplanlægning, energi, cykler og meget andet, som byer over hele verden ønsker at lære af, siger han.

Overborgmester Frank Jensen ser det som en enestående mulighed for København, og Danmark i det hele taget, at der nu åbner et dansk C40-kontor:

- Det vil få endnu flere borgmestre ude i verden til at kigge mod Københavns løsninger, når de skal udvikle deres byer, og det bliver et stort udstillingsvindue for grønne danske virksomheder, siger Frank Jensen.

Realdania har sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children's Investment Fund Foundation været bidragsyderne bag C40's drift siden 2013. Administrerende direktør Jesper Nygård ser et stort potentiale i, at C40-kontoret flytter til København, fordi det vil medføre en øget udveksling af viden og erfaringer.

- Det danske C40-kontor betyder, at virksomheder og kommuner i hele Danmark får unik adgang til de internationale miljøer, hvor beslutningerne om fremtidens byudvikling bliver diskuteret, og hvor løsninger bliver udviklet og testet. Det kan dårligt undervurderes, siger Jesper Nygård.

C40-kontoret får adresse i Fæstningens Materialgård på Københavns Havn og bliver en del af Bloxhub, som er en forening af danske og internationale virksomheder og andre aktører, der arbejder med bæredygtig innovativ byudvikling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191