23948sdkhjf

Feriecentre i økonomisk modvind

Flere af landets ambitiøse feriecenterprojekter er i økonomiske problemer - dog med undtagelse af Lalandia-byggeriet i Billund, som ser ud til at undgå de store lommesmerter.
Finanskrisen har sat en stopper for efterspørgslen på nye ferieboliger, og ifølge JydskeVestkysten rammer det nu en række ambitiøse feriecenterprojekter.

Modvind i Nordjylland
I Frederikshavn skal Palm City Family & Golf Resort med 746 ferie- og golflejligheder opføres, men selskabet bag har lommesmerter og forhandler netop nu med kommunen, så en bankgaranti kan frigøre likvid kapital til det fortsatte byggearbejde.

Pt. er en enkelt bolig opført, men ifølge direktør Otto Stavad satser man på at komme i gang i løbet af foråret. Angiveligt er 1/3 af boligerne solgt, men handlerne er betinget af, at centerdelen, golfbaner mv. er til rådighed.

Ligeledes i Nordjylland - men på den modsatte kyst - skulle opførelsen af Sea West med 500 boliger og vandland have været i fuld gang, men byggeriet er stillet i bero efter opførelse af godt 70 huse.

Ifølge JydskeVestkysten tror den lokale turistformand ikke længere på projektet, fordi selskabet Strandhotellerne med fem feriecentre i Jylland har trukket sig fra byggeriet.

Også Dansk Folke Ferie er ramt af den dalende efterspørgsel og har erkendt, at et planlagt udsalg af 500 huse til private ikke kan realiseres foreløbigt.

God timing i Billund
Stik i mod tendensen fortsætter Lalandia-projektet i Billund imidlertid ufortrødent, og sidst i april slår centret dørene op for offentligheden:

- Vi gik ikke i gang, før alle huse var solgt med bankgaranti. Det er forklaringen på, at økonomien hænger sammen. Vi åbner med 500 huse tæt på Legoland. Og så var vi meget heldige med timingen, siger direktør Jan Harrit fra Lalandia under Parken Sport & Entertainment.

Når det nye Lalandia-center er fuldt udbygget i 2010, vil de to ferieparker tilsammen have en kapacitet på cirka 1500 ferieboliger.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094