23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Organisationer: Anarki i byggeriet vokser

Myndighederne har ikke styr på registreringen af de udenlandske byggevirksomheder i Danmark. Et sammenbrud i byggebranchen kan blive resultatet, advarer Dansk Byggeri og får opbakning fra TIB.

- Mange hundrede udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden nogen form for kontrol. Hvis det fortsætter, vil det skabe et anarki i byggebranchen, som ingen vil være tjent med.

Søren Lange Nielsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, finder det kritisabelt, at der endnu ikke findes et register over de udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark.

Han får støtte fra fagforbundet TIB, hvor man hæfter sig ved, at det nu er ved at være et år siden, at Beskæftigelsesministeriet lovede at oprette et sådant register:

- Sølle 448 udenlandske virksomheder er registreret. Men organisationerne i branchen er enige om, at tallet mindst burde være tre gange højere. Det betyder, at mange virksomheder arbejder uden for lands lov og ret, siger bygningsgruppeformand i TIB, Peter Hougård.

Både TIB og Dansk Byggeri vil have myndighederne til at sætte hårdt ind mod udenlandske 'spøgelsesvirksomheder'. SKAT, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter er nemlig alle afhængige af, at der findes et godt og effektivt registreringssystem:

- Bøderne må sættes op, så virksomhederne lader sig registrere. Dernæst må Beskæftigelsesministeriet gøre registret brugbart for arbejdsmarkedets parter, slutter Peter Hougård.

Kilde: TIB

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web03