23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kæp i hjulet på dansk arkitektprojekt

Det danske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architects er kommet i modvind. Juryen har ikke fået de korrekte informationer på et norsk projekt.

HAV Eiendom, der er Oslo Havns ejendomsselskab, har udskrevet en arkitektkonkurrence om et nyt storbibliotek i Oslo. En konkurrence, som danske Schmidt Hammer Lassen Architects, SHLA, deltager i.

Nu viser det sig, at der er kommet en kæp i hjulet på det danske projekt, da juryen ikke har haft de korrekte informationer at vurdere projektet ud fra. Fejlen består i, at en hel tagetage ikke blev regnet med i SHLAs projekt, hvilket betyder, at forslaget så ud til at have alt for få kvadratmeter til at indeholde storbiblioteket.

HAV Eiendom, der skal stå for opførelsen af biblioteket, har erkendt, at juryen ikke har været korrekt informeret, og har samtidig lovet at gøre rede for fejlbehandlingen af det danske projektforslag i en rapport til bystyret i Oslo, skriver Dagbladet Børsen.

Sidst på sommeren skal bystyret beslutte, hvilket projekt, der skal skyde op i den norske hovedstad.

John Foldbjerg Lassen, der er partner i SHLA, har trods HAV Eiendoms indsats ikke helt ro i sindet:

- Vi kan jo ikke lade være at spekulere på, hvordan vores projekt ville være blevet bedømt uden de to fejl, siger John Foldberg Lassen til avisen.

Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.

Kilde: Dagbladet Børsen

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|