I foråret købte Holberg Fenger Gruppen to nabogrunde i centrum af Nykøbing Falster, og her vil selskabet nu opføre et nyt butikscenter.
Grundene har tidligere huset en biograf samt et Kvickly-varehus, og Holberg Fenger har indtil videre fået tilladelse til at rive biografen samt dele af varehuset ned.
Før byggeriet kan gå i gang, skal der dog udarbejdes en ny lokalplan:
- Vi arbejder på projektet og er ved at få lavet tegninger. Planen er at lave et sammenhængende center, som passer til Nykøbing, siger direktør Flemming Holberg Fenger til lokalavisen.dk.