23948sdkhjf

Byggeriets tidsfrister overskrides med 15,5 %

15,5 % - eller 22 dage. Det er den gennemsnitlige overskridelse af tidsfristerne i byggebranchen. VVs'erne er bedst, mens tag-, facade- og gulvvirksomheder er værst.
Byggeriets Evaluerings Center har netop offentliggjort en ny analyse af overholdelsen af tidsfrister blandt bygge- og anlægsvirksomheder.

Analysen viser, at den procentvise overskridelse af tidsfristen indtil overstået mangelafhjælpning i gennemsnit er på 15,5 % eller 22 arbejdsdage.

Undersøgelsen bygger på data fra 1.395 entrepriser i perioden 2004-2008, og tallene viser, at overskridelserne toppede i 2005 og 2007. Udviklingen hænger således ikke sammen med konjunkturbevægelserne i byggeriet, for da byggeriet havde mest travlt i 2006, var overskridelsen kun på 13,6 %.

Den laveste forekomst af overskridelser ses i 2008, og generelt påpeger undersøgelsen en tendens til, at den procentvise overskridelse er faldende:

- Det er op til byggeriets parter at vurdere, om det er acceptabelt, at den planlagte udførelsestid i gennemsnit overskrides med 15,5 %. Men jeg hæfter mig ved, at der er en tendens til, at tallet er faldende. Idealet er naturligvis, at man afleverer til tiden og uden mangler, og erfaringen viser altså, at det faktisk er hver 3. entreprise, som lever op til dette, siger Peter Hesdorf, direktør hos Byggeriets Evaluerings Center.

Med en overskridelse på 11,9 % er det VVS-virksomhederne, der er bedst til at overholde fristerne. Dernæst følger el-installatørerne med 12,4 % og tømrerne med 13,2 %. Værst er tag-, facade- og gulvvirksomhederne med en gennemsnitlig overskridelse på 20,6 %, mens entreprenørerne ligger på 17,7 %.


Læs mere om undersøgelsen på www.byggeevaluering.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094