23948sdkhjf

22,5 mio. til strandpromenade i Hjerting

Esbjerg Kommune har besluttet at bruge millioner på etablering af en ny strandpromenade. Det betyder, at det længe ventede projekt nu bliver en realitet.
Esbjerg Kommune har på et byrådsmøde den 15. marts besluttet at bruge 13,5 millioner kroner på etableringen af en ny strandpromenade i Hjerting og nyt klubhus for Ho Bugt Sejlklub, og med finansieringen helt på plads, kan den nye 600 meter lange strandpromenade nu endelig blive en realitet.

Projektet er tegnet af fem arkitekter fra Tegnestuen Spektrum, hvis forslag vandt, da Esbjerg Kommune og Realdania tilbage i 2006 udskrev en åben arkitektkonkurrence for unge arkitekter under 40 år.

22,5 mio. for nyt vartegn i Esbjerg
Den nye strandpromenade, som har været længe undervejs, vil blive et nyt vartegn for Esbjerg. Promenaden får både udsigtsplatform og bænke, og den kommer til at lede ned til stranden, hvor nye attraktioner skal højne oplevelsen af området. Der vil bl.a. komme klatre- og oplevelsespæle, flydende havplatform og havpool. Dertil kommer byggeriet af Ho Bugt Sejlklub, som også er designet til at passe ind i omgivelserne.

Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har været med til at udvikle projektet, som de nu også støtter finansielt. I alt løber byggeriet af strandpromenaden samt et nyt klubhus for Ho Bugt Sejlklub op i 22,5 millioner kroner. Projektet støttes af Realdania med 7,6 mio. kr. (inkl. støtte til gennemførelse af arkitektkonkurrencen) og Lokale- og Anlægsfonden med 4,1 millioner kroner.

Byggeriet sættes snart i gang
Vinderen af licitationen omkring opførelse af promenaden Chr. Brinck & Søn samt de mange håndværkere på klubhuset forventer at gå i gang med det fysiske arbejde. Det glæder formand for Teknik & Forsyningsudvalget Freddie H. Madsen.

- Igangsætningen markerer en vigtig milepæl i projektet. Flere års planlægning vil endelig blive realiseret, og det er noget alle involverede ser meget frem til. Kører alting efter planen, vil man kunne nyde strandpromenaden og alle dens faciliteter fra det nye år, siger Freddie H. Madsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11