23948sdkhjf

Odense får et Ronald McDonald Hus

Ronald McDonald BørneFond slår i 2022 dørene op for sit andet hus i Danmark.

Et nyt Ronald McDonald Hus er på vej i Odense.

DK2 Bygherrerådgivning er valgt til at bistå bygherre i processen, mens Link Arkitektur er arkitektrådgiver.

Opgaven omfatter skitsering og projektering af 12-16 værelser samt fællesfaciliteter. Huset på 1.400 kvadratmeter bliver en del af Odenses nye sygehus, Nyt OUH, som skal stå færdigt i 2022.

Det bliver et hus, hvor familier med alvorligt syge børn kan bo, mens deres barn er indlagt på Nyt OUH. Præcis som det er tilfældet med Ronald McDonald Huset ved Rigshospitalet i København.

- Vi glæder os til at tegne et hjemligt og vedkommende byggeri. Et tilbud, som gør den berørte familie uafhængig af afstand og byder indenfor i et nyt hjem, siger direktør Søren Byriel fra Link Arkitektur i en pressemeddelelse.

Hver familie som gør brug af tilbuddet, tildeles et værelse på 20 eller 30 kvadratmeter med egen entré og eget bad. Alle værelser bliver møbleret med seng, skrivebord og stol, lænestole og sofabord, reoler, tv og skabe til tøj. Udover familiernes egne værelser skal der være masser af fællesfaciliteter, som familierne frit kan benytte. Det er blandt andet fælleskøkken, opholdsstue, vaskerum og legerum.

Der lægges i planlægningen stor vægt på at indrette et hus som skal føles som et hjem, som både kan håndtere behovet for et fællesskab at dele bekymringer og glæder i samt behovet for at trække sig tilbage og være mere privat.

Rådgiverteamet er valgt på baggrund af deres fælles kompetencer og tidligere samarbejde med McDonald´s Danmark.

I januar 2012 underskrev Region Syddanmark og Ronald McDonald BørneFond en aftale om, at fonden skal bygge og drive et Ronald McDonald Hus ved Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125