23948sdkhjf

Første spadestik ved Aalborgs domkirke

En af Aalborgs centrale pladser – Budolfi Plads – omdannes nu til nyt bykvarter med boliger, butikker og rekreativt byrum.

Mandag kort før middag gik spaden i jorden til et længe imødeset byggeri i centrum af Aalborg.

Efter godt og vel et halvt år med nedbrydning begynder den nye Budolfi Plads nu at tage form – i første omgang med 140 underjordiske p-pladser, som får et grønt byrum oven på.

- Vi glæder os til for alvor at komme i gang med byggeriet. Det er et spændende projekt, der er med til at binde Aalborg sammen, og som skaber et inspirerede byrum, siger Henrik Krogh Holm, områdedirektør i NCC Danmark, der er totalentreprenør på byggeriet.

I kanten af den nye plads opfører NCC 7.200 kvadratmeter nybyggeri, som i stueplan indrettes med specialforretninger, caféer, restaurant og en Rema1000-butik. På de øvrige etager bliver der plads til 31 lejligheder, der varierer i størrelse fra 90 til 180 kvadratmeter.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fik æren af at føre den ene af de fem skinnende spader. Han glæder sig over, at et slidt parkeringsområde nu omdannes til et grønt og indbydende byrum med potentiale til at blive en ny destination for byens borgere og besøgende.

Læs også: NCC når milepæl i Brønshøj

- Omdannelsen af Budolfi Plads bliver fantastisk for Aalborg midtby og de mange mennesker, der færdes og bor i området. Et tidligere område med mange mursten og meget beton, bliver til et levende, smukt og spændende byrum, siger borgmesteren.

Selskabet Budolfi Plads A/S er bygherre på projektet, der er tegnet af Kjaer & Richter i samarbejde med Bymunch by- og landskabsdesign og Balslev rådgivende ingeniører.

Byggeriet forventes afsluttet og klar til indvielse i september 2019.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.14