23948sdkhjf

Husker du Bolig+?

Projektet med Danmarks første aktivt energiproducerende, reelt energineutrale etagebolig lakker mod enden – men dogmerne lever videre.

Tilbage i 2005 blev en af de første Energy Camps for byggesektoren afholdt, og i den forbindelse lavede man et dogme for den ægte energineutrale bolig. Det dogme blev sidenhen båret videre af en Bolig+ styregruppe, som skulle forsøge at få dogmet testet af i praksis.

Oprindeligt skulle Bolig+ være realiseret af Realdania By & Byg i samarbejde med en kommerciel developer som et ti etagers stort byggeri i Nørresundby, men det blev skrinlagt på grund af Finanskrisen, og i stedet realiserede Realdania By & Byg alene et mindre byggeri i Søborg. Det stod færdigt i slutningen af 2015, og det betyder, at man nu har haft knap to år til at måle på, om boligerne lever op til dogmet.

- Vi arbejder hårdt på at blive klar med resultaterne. I sidste uge havde vi et møde med alle forskere og bygherrerådgivere, og det skal altså igennem nogle ture endnu, for det er en enorm mængde data og komplicerede energistrømme, vi skal beregne på, forklarer Jørgen Søndermark, der som projektleder hos Realdania By og Byg har gennemført projektet.

- Nu tager vi op til vurdering, om teknikken virker som forudsat, og om beboerne kan anvende huset, som vi har forestillet os, og efter eventuelle justeringer og informationsmøder med beoerne kører der endnu en målesession, som er færdig i sommeren 2018, tilføjer han.

Kompleks analyse
Hele formålet er naturligvis at konkludere, om det faktiske byggeri lever op til alle de beregninger og simuleringer, der er lavet forud. Målet med Bolig+ var nemlig at skabe et boligprojekt, der, modsat andre energineutrale projekter, også tager højde for beboernes faktiske indendørs temperatur, varmtvandsforbrug og ikke mindst også omfatter deres strømforbrug. Med andre ord, den fulde energipakke – som skal gå i nul. Deraf ordet ”reelt energineutral”.

- Vi skal kende de virkelige forhold; hvor meget energi er der forbrugt og til hvad, hvor meget er der produceret, hvor meget er der solgt, hvor meget tab har der været undervejs osv. Det er et kæmpe analysearbejde, der skal til, men det vi sidder med lige nu antyder, at vi er godt på vej, forklarer Jørgen Søndermark.

DNGB har set dagens lys
Siden Bolig+ blev skudt i gang er et nyt ”dogme” kommet til i form af certificeringsordningen DGNB, der så dagens lys i Danmark i 2010. Men de to dogmer kan sagtens forenes, mener Jørgen Søndermark.

- Da vi var færdige med huset, var DGNB-kriterierne kommet på plads efter en spændende, uvildig vurderingsproces af de fire store internationale certificeringsordninger, som vi også har støttet fra Realdanias side. Der spurgte vi os selv, om det ikke kunne være interessant at afholde en post-DGNB-evaluering. Vi har derfor stillet os selv to spørgsmål: Hvad kunne DGNB-kriterierne have givet Bolig+, hvis vi havde haft dem med undervejs? Og hvad kan Bolig+ tilbyde DGNB?, siger han.

Svarene er han ikke helt klar til at løfte sløret for endnu, for de to spørgsmål bliver netop baggrunden for en spændende debat på efterårets Building Green-messe, hvor Jørgen Søndermark tager diskussionen med Anne-Kirstine Holm, rådgiver hos Moe Rådgivende Ingeniører, Mette Qvist, direktør hos Green Building Council Denmark og Lau Raffnsøe, teknisk direktør hos Green Building Council Denmark.

Kan bruge erfaringerne
Jørgen Søndermark mener ikke, at Bolig+ på nogen måde er blevet overhalet indenom af DGNB. Som eksempel nævner han en række tekniske erfaringer, som man har gjort sig gennem Bolig+-projektet, som sagtens vil kunne bruges i andre sammenhænge.

- Det spændende udgangspunkt for debatten er jo, at de to modeller kan befrugte hinanden. For at komme i 0 har vi måttet indregne en masse ting, og her kunne det jo godt være, vi har taget nogle ting i betragtning, der kunne bruges i DGNB. Det vi vil undersøge er, om vi i Bolig+ er faldet over nogle emner, man med fordel kan tage med i DGNB, når kriterierne opdateres næste gang. Dette vil ligeledes støtte den dynamiske natur i DGNB, som handler om at samle relevant byggeteknisk viden op fra foregangsbyggerier så som Bolig+, og gøre dem tilgængelige for andre byggerier i landet, siger han.

- For eksempel har vi har lavet noget varmegenvinding på badevandet. Hvis vi havde regnet ud fra de klassiske modeller, ville regnearket vise, at det ikke kunne betale sig at tage det med, men ved at regne med modeller, der ligger tættere på virkeligheden, viste det sig, at det godt kunne betale sig, eksemplificerer han.

Den opsamlede viden er klar i 2018, og det betyder, at der til den tid bliver sat punktum for Bolig+-projektet fra Realdanias side – i hvert fald som byggeprojekt.

- Vi kommer ikke til at bygge endnu et Bolig+-hus. Vi monitorerer frem til 2018 og udgiver vores rapport, og så vil vi fokusere på at formidle både de gode og mindre gode erfaringer til gavn for den danske byggebranche. Og nogle af de ting vi har erfaret, vil vi selvfølgelig selv tage med i fremtidige projekter som delkrav eller inspiration, siger Jørgen Søndermark.

Debatten ”Bolig+ versus DGNB – synergi eller konflikt?” finder sted på Building Green i Forum onssdag den 1. november kl. 15.00.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Building Green København 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143