23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Praksis Arkitekter tegner til den tredje alder

Det fynske arkitektfirma er valgt til nyt seniorbofællesskab i Horsens, som PFA og Realdania står bag.

PFA Pension og Realdania samarbejder om at udvikle et nyt seniorbofællesskab i Horsens.

Og det er nu offentliggjort, at det bliver Praksis Arkitekter, der skal skabe rammerne om et stærkt fællesskab mellem horsensborgere i den tredje alder.

- Praksis har udmærket sig med en række fantastiske og sanselige boligbyggerier over de senere år. Vi er derfor rigtig spændte på at indlede samarbejdet om at udforske rammerne for fællesskaber i boligen sammen med dem og PFA, og vi glæder os til at komme i sving, siger projektleder Gustav Z. Brade fra Realdania.

Seniorbofællesskabet kommer til at indeholde 20-30 boliger med et samlet bruttoareal på cirka 2.400 kvadratmeter.

PFA Ejendomme er bygherre på projektet, mens konceptet bag udvikles i et samarbejde mellem PFA Pension og Realdania ud fra værdier som god livskvalitet og en indholdsrig hverdag.

- Ved at inddrage Praksis tidligt i udviklingsfasen tror vi på, at byggeriet og seniorbofællesskabet bliver endnu stærkere, siger chefkonsulent Maria Heickendorff fra PFA Pension.   

Samarbejdet med PFA Pension sker som led i Realdanias initiativ ”Rum og fællesskaber for ældre”, som arbejder for at kickstarte byggeriet af seniorbofællesskaber i samarbejde med private investorer og almene boligselskaber.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.138