23948sdkhjf

Grønt lys til milliardprojekt

Det ambitiøse Nordic Water Universe har fået sin lokalplan i Høje-Taastrup.

2,2 milliarder kroner.

Så meget skal der bygges for alene i etape 1, når Nordic Water Universe med vandland, ferieboliger, konferencecenter, parkeringshuse og butikscenter opføres i området mellem Holbækmotorvejen og Roskildevej i Høje-Taastrup.

I sidste uge kom projektet et stort skridt nærmere byggestart, da et flertal i Høje-Taastrup Kommunes byråd godkendte den ændring af lokalplanen, der gør projektet muligt.

Det er tegnestuen Adept, der står bag masterplanen for projektet. En masterplan som ifølge partner Anders Lonka er udtryk for en helt ny tilgang til det at skabe eventbyggeri.

Hensigten er at opføre Nordic Water Universe som et levende bykvarter med tæt bebyggelse i 2-6 etager og vandlandet i centrum.

- Tilsvarende ferie- og eventdestinationer bygges ofte på bar mark uden bymæssig tilknytning. Nordic Water Universe er i stedet udformet som et rigtigt bykvarter med varierende arkitektur og vekselvirkning mellem tætte gader og små pladser. Trafikken i området er indrettet for bløde trafikanter med fokus på grønne oplevelser, siger han.

Foruden bykvarteret vil Nordic Water Universe består af et stort naturområde, Hakkemosen, der bevares som en af områdets hovedattraktioner.

Første etape af projektet udgør cirka 51.000 kvadratmeter. Det er endnu ikke meldt ud, hvornår byggeriet går i gang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125