23948sdkhjf

Elementvirksomhed overvejer dansk millionfabrik

EcoCocon undersøger muligheden for at producere halmhuse i Danmark

I Danmark har vi rigtigt meget halm i overskud fra landbrugsindustrien.

Materialer, som ifølge en stor videnskabelig rapport samt flere forskere ville kunne bruges til byggematerialer.

- Vi har rigtig meget halm her i Danmark. Der bliver produceret omkring fem til seks mio. tons om året, og vi bruger ca. halvanden mio. til energi og halvanden mio. til strøelse og foder, så der bør være et par mio. tons tilbage, har Uffe Jørgensen, der leder Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO) på Aarhus Universitet, tidligere fortalt til Building Supply.

Ifølge forskeren vil halmen ikke være vanskelig at anvende i byggeriet, fordi Danmark i forvejen er rigtig gode til at håndtere halm, og produktionen i forvejen kører på skinner.

En af de virksomheder, som har erfaring med at bruge halm i byggematerialer, er EcoCocon med danske Lars Keller som medejer og direktør for den danske afdeling. Virksomheden producerer halmelementer til byggeriet. Det spøjse er bare, at firmaet ikke er baseret i Danmark - men i Litauen og Slovakiet.

Dog afviser direktør Lars Keller ikke, at EcoCocon ville kunne finde på at åbne en produktion i Danmark. Faktisk går de med overvejelserne.

- Jeg har de seneste år brugt en del tid på at tale med landbruget, og der er ingen tvivl om, at der er alt den halm, vi skal bruge, hvis det er tilfældet, siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt for os, at vi kan konkurrere prismæssigt, og for at kunne gøre det skal der være fair konkurrence på området - og det er der ikke lige nu. Firmaer, der bruger fossil energi og udleder meget CO2, skal ikke betale for konsekvenserne, så der skal nye vaner og regler til, siger direktøren og understreger, at denne del af arbejdet ifølge ham ligger hos politikerne.

Lars Keller fortæller, at det er EcoCocons mission at hjælpe byggesektoren med at reducere sit klimaaftryk, og derfor har firmaet en klar målsætning om lokal produktion.

I gennemsnit består EcoCocons elementer af 89 pct. halm og 10 pct. træ. De får deres halm fra lokale gårde i nærheden af fabrikken.

Læs også: Det skal være med til at redde klimaet, men boligejere er skeptiske: - Den forskel skal vi have udlignet

Plantet sine ben først

Det danske halmeventyr kan ifølge Lars Keller begynde i løbet af få år. 

- Jeg forestiller mig, at når den nye produktion har fundet sine ben i Slovakiet, og vi dermed har et blueprint at lægge frem, så begynder vi at kigge konkret på, hvor i Danmark vores næste fabrik skal være. Men først skal vi have høstet alle de erfaringer fra Slovakiet, som vi kan, siger han.

EcoCocon åbnede en fuldautomatisk og robotstyret produktion i Slovakiet i september sidste år.

- Det er gået langt bedre, end jeg havde turde håbe på. Vi har pt. et stort projekt, hvor vi skal aflevere halmelementer til Holland, fortæller direktøren.

Ifølge Lars Keller vil en ny fabrik i Danmark koste et tocifret millionbeløb.

Læs også: Fra mark til mursten: Danske ressourcer kan erstatte beton og stål

Vundet pris

EcoCocon specialiserer sig i bæredygtige byggeteknologier og producerer byggematerialer baseret på halm.

Eksempelvis laver de vægpaneler, der kan erstatte traditionelle byggematerialer som beton og mursten. Disse materialer er ikke kun CO2-neutrale, men også naturligt isolerende. 

I 2020 vandt de prisen for Det Bæredygtige Element på Building Green-messen.

Begrundelsen dengang var, at virksomheden havde lavet et modulsystem af FSC-certificerede trærammer og halm beregnet til ydervægge og selvbærende op til fire etager.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078