23948sdkhjf

Husbygger fejrer jubilæum med omsætningsrekord

Men investeringer trækker ned på bundlinjen

Onsdag havde Eurodan-huse indbudt til reception i anledning af, at det nu er 40 år siden, at Niels Christian Dahl – eller NC – stiftede typehusfirmaet, som i dag er blandt Danmarks største.

Ikke mindst i de seneste år er det gået stærkt for Eurodan-huse. Rødekro-virksomheden har fordoblet sin omsætning i løbet af de sidste fem år, og i det nyligt offentliggjorte 2017/18-regnskab lykkedes det lige akkurat at overgå omsætningsrekorden fra året før.

- Det er en fremgang i bruttofortjenesten, og så kan vi se på tallene, at vi har tjent vores penge på at sælge huse – vores kerneprodukt. Overordnet set er årets resultat bedre end forventet, og vi anser det for tilfredsstillende, siger administrerende direktør Thomas Dahl i en kommentar til regnskabet.

Målt på driftsresultat er Eurodan-huse gået godt 8 mio. kroner tilbage, og ifølge direktøren hænger det sammen med, at 2016/17 var et ekstraordinært godt år på grund af grundsalg. Samtidig har ledelsen i 2017/18 valgt at investere i nye showrooms, medarbejdere og digital markedsføring.

- Vores konklusion er, at vi er glade for de investeringer, vi har lavet og at de styrker os fremadrettet, siger Thomas Dahl.

Han glæder sig samtidig over, at en stigende del af kunderne tilvælger total-konceptet, hvor det er Eurodan-huse, der finansierer køb af grund, indtil huset står færdigt. Thomas Dahl oplyser således, at det beløb, som Eurodan-huse bruger til grundkøb, er steget fra 73 til 173 mio. kroner i løbet af det seneste år.

Eurodan-huse A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 761,3 758,6
Resultat af primær drift 40,5 48,4
Resultat før skat 40,6 48,3
Årets resultat 31,6 37,7
Balancesum 497,9 367,0
Egenkapital 109,0 88,2
Antal ansatte 177 155
Regnskabsåret dækker perioden 1. maj - 30. april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11