23948sdkhjf

Nedrivning og nybygning - 54 huse godt på vej ved Aalborg

Nedrivningsarbejdet er godt i gang ved et større renoverings- og nybygningsprojekt på Sjællandsvej i Aalborg-forstaden Svenstrup. 

Svenstrup Boligforening står bag projektet, der omfatter 29 huse og opførelse af yderligere 25. Opgaven bliver håndteret af totalentreprenøren Bjerregaard & Vigel Pedersen fra Nørresundby med arkitekt- og ingeniørfirmaet Kærsgaard & Andersen som rådgiver. 

- På nuværende tidspunkt er hele første etape og dele af anden etape ved at være ryddet for huse og beplantning. Sideløbende er håndværkerne i gang med at støbe fundamenter og rejse vægge til de første huse. Også dette arbejde forløber planmæssigt, fortæller direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening, der administrerer Svenstrup Boligforening. 

Etapevis færdiggørelse
Går alt efter planen, forventes det, at der kan blive holdt rejsegilde i foråret 2019, som også er tidspunktet, hvor de første indflytninger kan finde sted. Det er målet, at boligerne i den tredje og sidste etape skal være klar til indflytning omkring efterårsferien i 2020.   

Både de renoverede og de nybyggede huse bliver udført med traditionelt saddeltag og facader i træ, der brydes med felter med murværk. Mens afdelingens nuværende boliger er 66 til 70 kvadratmeter, bliver de fremtidige boliger fra cirka 80 til 108 kvadratmeter. For alle boliger gælder, at der er tale om byggeri i ét plan med egen carport og have.  

Kærsgaard & Andersen (KAAI) har sammen med landskabsarkitekterne By+Land designet bebyggelsen. Bjerregaard & Vigel Pedersen har desuden tilknyttet to lokale firmaer; Thomsen & Fals A/S, der skal udføre vvs, ventilation og el, og Grevlund Montage Tømrer- & Snedkerfirma ApS, der bliver underentreprenør på tømrerdelen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172