23948sdkhjf

”Det åbne klubhus” i Husum erstatter træhus fra 1930erne

Et træhus fra 1930erne har indtil nu været klubhus for Husum Boldklub. Men ikke meget længere. 

Husum Boldklub og Københavns Kommune har netop taget første spadestik til et nyt og moderne klubhus placeret ved Husumparken og tæt ved Husum Skole.

Combi Byg står for byggeriet på det knap 550 kvm store og 16 millioner kroner dyre projekt, som er tegnet af BBP Arkitekter med Okholm som ingeniør. 

Det nye klubhus forventes at stå færdigt i sommeren 2019. Byggeriet har fået støtte fra Københavns Kommune, Lokale og Anlægsfonden og Realdania på henholdsvis 10,8, 2,5 og 3 millioner kroner. Husum Boldklub vil stå for driften af klubhuset fremadrettet. 

Fællesskab på tværs
Klubhuset skal udover at være samlingspunkt for boldklubben også fungere som et åbent aktivitetshus for områdets lokale beboere, skoler og institutioner – hvor unge som gamle kan mødes om idræt og fællesskab. 

I øjeblikket mangler der et sted i området, hvor lokale borgere kan mødes uformelt eller afholde fællesarrangementer – også på tværs af alder og øvrig baggrund. Derfor er udviklingen og indretningen af det nye klubhus sket i samarbejde mellem folk fra boldklubben og lokale beboere.  

Konkret indrettes klubhuset med blandt andet et loungeområde til fx lektiecafe og andre aktiviteter for unge. Derudover bliver der et cafeområde, som kan bruges til arrangementer og sociale aktiviteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126