23948sdkhjf

Trigon bygger til sclerose- og kræftpatienter i Lille Skagen

Når Trigon Fonden bygger Lille Skagen, en helt ny bydel mellem Gammel Skagen og Skagen by, kommer det også sclerose- og kræftpatienter til gode. Fonden bygger nemlig to helårshuse til henholdsvis Scleroseforeningen og Kræftens Bekæmpelse, sådan at patienterne kan få et frirum i en krævende tid med sygdom.

Det er bestyrelsesformanden for Trigon Fonden, Karsten Bøgh, der står bag initiativet. Og det er ikke tilfældigt, at det er patienter fra Scleroseforeningen og Kræftens Bekæmpelse der får glæde af det. 

Karsten Bøghs egne forældre døde nemlig af henholdsvis kræft og sclerose, og faderen var med til at starte Trigon. Derfor ligger det tæt på hans hjerte at gøre noget ekstra for mennesker, der slås med de to sygdomme: 

-Vi bygger to nye huse, der bliver fantastiske for patienterne at opholde sig i. Moderne, men samtidigt tro mod Skagens arkitektur. Tæt på havet og naturen. Det bliver virkelig et sted med plads til en pause fra sygdommen, og hvor jeg håber, at familierne kan være sammen uden for mange bekymringer, forklarer han.

Husene i Lille Skagen er tegnet af LBB3 Arkitekter. Der er rejsegilde på byggeriet fredag 8. februar 2019, og husene kan bookes fra sommeren 2019.

Nedlagt skole bliver til Lille Skagen

Lille Skagen opføres, hvor Hedeboskolen lå fra midt i 1970erne til 2012. Et stærkt faldende børnetal i Skagen betød dog, at skolen blev overflødig lukkede i sommeren 2012.

Området i Skagen, hvor Trigon – ud over de to huse – er i gang med at bygge flere huse, sigter mod at skabe Skagen-stemning, som man kender det fra områderne Vesterby og Østerby. 

De 85 arkitekttegnede boliger, som bydele skal bestå af, tager udgangspunkt i det klassiske Skagen-hus med rød tegl og facader i gul, rød og hvid. 

Efter de fire første huse i Lille Skagen blev lejet ud i sommers, gik Trigon i gang med at opføre anden etape af det store projekt. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125