23948sdkhjf

Bæredygtigt børnehus i Viborg har fundet sin vinder

Syd for Viborg skyder den nye, bæredygtige bydel Arnbjerg op. Til områdets børn skal opføres et nyt børnehus til 160 børnehave- og vuggestuebørn. 

I forlængelse af konkurrence for samtlige arkitekt- og ingeniørydelser, har Viborg Kommune valgt Norconsult-Kaai som totalrådgiver for hele processen fra ide til ibrugtagning med By+Land som underrådgiver. 

Den nye daginstitution skal indeholde optimale forhold for børn, medarbejdere og forældre. Institutionen skal bl.a. designes som en bæredygtig institution, med en vision om et driftsvenligt børnehus med plads til fællesskab, forskellighed og læring. 

Det samlede bygningsværk skal udføres med dagslysstyring, behovsstyret ventilation og miljøvenlig opvarmning, som tager udgangspunkt i Viborg kommunes klimapolitik. Inde som ude skal der være fleksible læringsrum der appellerer til barnets nysgerrighed, således der er mulighed for børnene at opleve, at være i et socialt fællesskab og være inkluderet.

Byggeriet skal stå indflytningsklart marts 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.906