23948sdkhjf

BGB bygger i eventyrligt boligområde

164 nye lejligheder på vej i Solrøds nye bydel

Troldmands Allé i Trylleskov Strand. Her begynder byggevirksomheden BGB nu opførelsen af 56 ejerlejligheder. Dermed tager firmaet hul på første del af et boligprojekt med i alt 164 nye lejligheder i Solrøds nye bydel med det eventyrligt klingende navn. 

Det oplyser BGB i en pressemeddelelse. 

Der opføres i alt ti punkthuse i op til fem etager. På toppen af hvert punkthus opføres to penthouselejligheder, og alle lejligheder får en stor altan eller en terrasse. Lejlighederne opføres i lys og moderne stil, og er tegnet af arkitekterne Edvars & Edvars. 

Projektet opføres i totalentreprise for bygherre Falk-Rønne & Kierkegaard Ejendomsudvikling A/S i samarbejde med Artha. 

Lejlighedsbyggeriet er anden etape af et nyt, samlet boligområde i Trylleskov Strand.

Første etape af projektet, 82 rækkehuse og dobbeltvillaer, også opført af BGB i totalentreprise, stod klar i 2017 og 2018. Nu bliver det nye boligområde med de mange forskellige typer boliger og fællesaktiviteter som poolområde og legepladser, færdiggjort. 

Trylleskov Strand

Solrøds nye bydel Trylleskov Strand er tænkt som en ny type haveby. Bebyggelsen samles på ”øer”, som ligger i det grønne bylandskab. Det grønne bylandskab skal mod strandvejen være inspireret af Trylleskoven. Vest for banen skal landskabet være inspireret af mosen. 

Bydelen skal rumme op til 750 boliger. Heraf er 40 parcelhusgrunde, som alle er solgt, og resten skal være tæt-lav og etageboliger. Der er både senioregnede boliger og ungdomsboliger. Der er også reserveret areal til S-togstation, butikker og liberalt erhverv. 

Bebyggelsen er fortrinsvis i to og tre etager, men der er enkelte bebyggelser i op til fire etager plus penthouse. 

Der er etableret otte søer i området, og første etape af landskabsarbejdet er udført. 

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127