23948sdkhjf

Corona standsede vision om hotel – nu er de sidste af 653 boliger afleveret

Der er både tale om en af de store totalentrepriser, og en ikke helt almindelig aflevering, byggevirksomheden Bgb nu har gennemført på Amager, hvor de sidste 290 studieboliger af i alt 653 ungdomsboliger på Engvej 155 ved Femøren Station og Amager Strandpark nu er overdraget til Gefion Group.

Det skriver byggevirksomheden med hjemsted i Skive og Ishøj samt 40 funktionærer og op til 250 tømrere på lønningslisten i en pressemeddelelse.

Da Engvej 155 blev projekteret i 2018 og 2019, var det således planen, af projektet skulle rumme 363 ungdomsboliger og et større hotel. Men undervejs måtte planerne ændres, da hoteloperatøren på grund af corona ikke længere ønskede at åbne et hotel.

På det tidspunkt var indretningen til hotelværelser allerede i gang, så Bgb måtte sammen med arkitekterne AI, OJ Rådgivende Ingeniører og bygherre tænke kreativt for at ændre på projektet, så man trods udfordringerne kunne komme i mål med projektet.

– Det har været en krævende proces for hele projektholdet og vores samarbejde med Københavns Kommune. Men vi kom i mål med konverteringen, og har nu 290 studieboliger, som kan blive lejet ud. Jeg synes, resultatet er blevet godt, og man har fået boliger med nogle meget eksklusive badeværelser, for de var apteret til hotellet, da man valgte at konvertere over, siger Mads Volmer Nielsen, partner og projektchef i Bgb, i pressemeddelelsen.

”Guldbarren” som vartegn

Boligerne er ikke opført som nybyg, men er indrettet i en nedslidt erhvervsejendom, bestående af fire blokke.

Bgb kom tidligt med i projektet, og har sammen med bygherre udviklet løsninger, så boligerne er indrettet i blokkene, som har bevaret deres oprindelige betonkonstruktion, men ellers har gennemgår en fuldstændig transformation. Særligt opsigtvækkende er kompleksets vartegn ud mod metroen, en gylden panoramabro, der har fået navnet ”Guldbarren”, hvor en del af boligerne er indrettet i.

Udover de 653 boliger er der etableret fælles tagterrasser med udsigt over Øresund, fitnesscenter, et supermarked og en daginstitution.

Gefion Group solgte i 2021 boligerne til den svenske investor Studentbostäder i Sverige, som nu er godt i gang med at leje de mange boliger ud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094