23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

NCC baner vejen – renseanlæg bliver rekreativ park

Annonce

Ålebækken, Lyngby Taarbæk kommunes for længst nedlagte renseanlæg, skal ombygges til Ålebækken Ruinpark. Inden den nye park ved Teknikerbyen i Lyngby står færdig, skal det forurenede område rense og ombygges, og 50.000 ton jord skal enten fjernes eller flyttes. 

Annonce

NCC Civil Engineering har af Lyngby-Taarbæk Forsyning fået til opgave at rense jorden ved det nedlagte rensningsanlæg og opføre to bassiner på i alt 5.000 kubikmeter i den kommende park. 

Det oplyser NCC i en pressemeddelelse. 

Ålebækken fungerede for ca. 40 år siden, og naturen har siden fået lov til at råde. Området har været lukket for offentligheden i årtier på grund af forurening. Nu er arbejdet gået i gang for at rense op og renovere et eksisterende åbent bassin og etablere nye overdækkede bassiner samt et overløbsbygværk. 

Annonce

Målet med projektet er at begrænse forureningen af Mølleåen, forbedre driften af det åbne bassin og åbne området for offentligheden som et rekreativt område. 

- Vi skal rense et forurenet område op, etablere nye funktioner og gøre området attraktivt for borgerne i området. Og så skal arbejdet ske, mens det eksisterende anlæg er i drift i hele perioden, siger projektleder Daniel de Roode fra NCC i pressemeddelelsen. 

Annonce

Bevarer Ålebækkens industrielle fortid
Undervejs skal der håndteres mere end 50.000 ton jord, hvor cirka 8.000 ton skal køres til deponering, mens resten skal flyttes og genbruges inden for projektet. 

Arbejdet kræver rydning af en del af området, og der skal også fældes træer, men Lyngby-Taarbæk Forsyning prioriterer højt, at der bliver taget hensyn til naturen, så der sker en retablering af den oprindelige natur. 

Annonce

Beskyttelsen gælder også dyrelivet, og Lyngby-Taarbæk Forsyning har sørget for, at der er blevet indsamlet salamandre, før arbejdet er gået i gang, så de kan sættes ud igen, når den nye park er etableret. 

Rådgivere fra Sweco og Rambøll har henholdsvis designet udvidelsen af bassinerne samt udarbejdet projektet, så parken kommer til at rumme elementer af det gamle anlæg, og besøgende kan få en fornemmelse af Ålebækkens industrielle fortid. 

Annonce

Den nye Ålebækken Ruinpark forventes at stå færdig i februar 2021.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|instance-web02