23948sdkhjf

Vinduernes iPhone kåret som dansk designikon

Dansk Design Center kårede mandag aften Velux som dansk designikon med prisen Icon Award. Prisen gives til virksomheder, der beundres internationalt og udgør et eksempel på den fremragende danske designtradition.

Det skriver Velux i en pressemeddelelse. 

Juryens begrundelse for uddelingen af Icon Award til Velux lyder:

"I over 75 år har Velux-vinduet bidraget til at redefinere arkitektur i hele verden. Vinduet har vist sig at være tidløst ved at inkorporere ny teknologi, bl.a. i Velyx Integra, der selv regulerer lys og temperatur. Samtidig er det enkle design bevaret, så alle kan anvende vinduet. Velux-vinduet har samtidig opnået massiv global udbredelse. Det er vinduernes iPhone."

Og det var en ydmyg og stolt direktør for Velux Gruppen, som modtog Icon Award-prisen ved den årlige prisuddeling for designere og virksomheder, som skaber en markant forskel med design.

- Det er en stor ære at modtage prisen. Det motiverer os til fortsat at arbejde med at udvikle vores produkter og løsninger af høj kvalitet, hvor flot arkitektur og design går hånd i hånd. Prisen er en belønning til de mange medarbejdere og ejerne bag Velux, siger David Briggs, administrerende direktør i Velux Gruppen, i pressemeddelelesen.

Velux blev etableret i 1941 af Villum Kann Rasmussen og er i dag global markedsleder inden for ovenlys til boliger. De største markeder er Tyskland, England og Frankrig.

Siden 2012 har Velux Gruppen også udviklet ovenlysløsninger til kommercielle bygninger, som kontordomiciler, butikscentre, skoler mv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094