23948sdkhjf

Én lokal storentreprenør bygger for 155 mio. kr. på fynsk sundhedsbyggeri

Entrepriserne på det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Odense, SDU Sund, er tildelt og kontrakterne skrevet under. Kun én af de fire store opgaver på det i alt 50.600 kvm store projekt gik til en lokal entreprenør, S. Guldfeldt Nielsen fra Odense. 

- Vi vil meget gerne slå et slag for vores fynske og odenseanske rødder, da vi reelt er den eneste storentreprenør på projektet, som er lokal, lyder det lokalpatriotisk i en meddelelse fra Odense-entreprenøren, som har vundet kompletteringsentreprisen. 

Storentreprisen kommer mere konkret til at omfatte komplettering, tømrer-, smede-, maler-, murer- og gulvarbejde samt fast inventar. Den samlede kontraktsum er på 155 mio. kr.  

Byggeri i milliardklassen
SDU Sund-byggeriet er opdelt i i alt seks entrepriser: Fire storentrepriser og to fagentrepriser. Den samlede kontraktsum er på 960 mio. kr. 

Bravida og MT Højgaard står for entrepriserne på henholdsvis de tekniske installationer og råhus samt byggeplads, opgaver som begge har en værdi lige under de 300 mio. kr. Derudover har Fjelsø Entreprise, Labflex og Phønix Tag entrepriserne på henholdsvis facader, laboratorieinventar og tagdækning. 

Vejdirektoratet varetager rollen som bygherre på projektet.  

Binder institutionerne sammen
SDU Sund er et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet på Syddansk Universitet, SDU. Bygningerne skal huse forsknings- og uddannelsesaktiviteter, herunder laboratorier, kontorer og undervisningslokaler, samt faciliteter til dyrestalde, anatomi og retsmedicinsk institut. 

Projektet placeres i direkte tilknytning til Odenses nye universitetshospital (Nyt OUH), så de to institutioner samarbejder mest muligt, og fælles arealer og funktioner som fx undervisningslokaler, laboratorier, auditorier med videre udnyttes bedst muligt. 

Projektet starter op denne måned med projektering og fysisk til efteråret 2020. Projektet forventes afleveret i slutningen af 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125