23948sdkhjf

Kendt dansk arkitekt vinder universitetsprojekt i Sydney

Danske 3XN arkitekter har vundet konkurrencen om at designe en ny bygning for University of New South Wales (UNSW) i Sydney, Australien.

- Vi er stolte over at have vundet konkurrencen og for muligheden for at hædre det internationale og anerkendte UNSW-universitet med en ny bygning, der skal bidrage til universitetets succes nu og i fremtiden, udtaler Kim Herforth Nielsen, grundlægger og kreativ direktør for 3XN.

- Med dette projekt kan vi nu føje vores første australske uddannelsesbygning til vores portefølje af spændende projekter i Australien.

Visionen er at designe en indbydende bygning, der samtidig markerer indgangen til UNSW-universitetet. Designet er inspireret af vores filosofi, at arkitektur skaber adfærd og vores mål er, at de studerende skal bevæge sig, lære og engagere sig på nye måder. Den centrale trappe og de åbne planer, der forbinder de forskellige niveauer samt udendørsrummene skal være med til at understøtte dette.”

- Vi ønsker, at den nye bygning bliver UNSW-universitetets hjerte. Det unikke design vil tilbyde forskellige lærings- og arbejdsmiljøer og derved opfylde de dynamiske behov, som studerende og ansatte på UNSW-universitetet har, fortæller Fred Holt, Partner, 3XN Australia.

Universitetets ledelse roste det vindende design for at ”samle vision og integritet” og fremhævede desuden ”karakteren og udtrykket på højhusets facade samt det karakteristiske, visuelle udtryk og den lodrette cirkulation inde i højhuset.

Placering og design
Bygningen kommer til at ligge på den nordøstlige del af UNSW-universitetets Kensington-campus, og skal fungere som indgang til hele campusområdet. En ny letbanestation åbner ved siden af den nye bygning, og der forventes derfor øget trafikstrøm gennem området, som 3XN’s nye projekt skal være med til at løse ved at imødekomme fodgængertrafikken. Indenfor byder bygningen på seks forskellige undervisnings- og læringsmiljøer, fælles studenterfaciliteter, arrangements- og udstillingsrum og kontorpladser.

- Bygningens koncept er helt specielt, da det opfordrer til tværfagligt samarbejde og inspiration gennem et nyt læringsmiljø. Takket være det åbne designkoncept kan studerende observere og lære af hinanden på nye måder,”siger Stig Vesterager Gothelf, Partner, 3XN Copenhagen.

Bæredygtighed i fokus
Bygningen er designet med fokus på miljø og bæredygtighed. 3XN har lagt vægt på holdbare og økonomisk fornuftige bæredygtighedselementer i designet, der kan hjælpe med at reducere omkostninger til energi, vand og vedligeholdelse. Der er også tænkt sunde indemiljøer med omhyggeligt valgte materialer, frisk luft, passiv afkøling, ventilation og rigeligt dagslys ind i designet, der alt sammen bidrager til et bedre læringsmiljø.

Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078