Byggelederen lukker op for posen

Mester er rystet. Byggelederen Esben har lige fortalt ham sin livshistorie. Og det har gjort indtryk på mester.

Esben har fortalt, at han for syv år siden var selvstændig håndværksmester, men måtte dreje nøglen fordi han blev trynet og snydt godt og grundigt af en række samarbejdspartnere. Konkursen kostede også ægteskabet og det hjem han havde skabt sammen med sin hustru.

Og selvom han betalte enhver sit og ingen tabte penge på hans konkurs, så er der stadig nogle af de gamle samarbejdspartnere, der vil have Esben ned med nakken.

- Da jeg var selvstændig blev jeg opfordret til at være med til at aftale priser sammen med nogle andre mestre. Det ville jeg ikke være med til. Nu er de bange for, at jeg vil sladre. Derfor sender de af og til nogle barske typer efter mig for at huske mig på, at jeg skal holde tæt med min viden, siger Esben.

Som de sidder der i hovedentreprenørens kolde skurvogn har mester mest af alt lyst til at give byggelederen Esben et klap på skulderen. Han tøver, men beslutter så alligevel at give det klap på skulderen som kan vise Esben, at mester forstår ham og godt kan leve sig ind i hans situation. Samtidig er det et klap, som måske også kan være en trøst og en anerkendelse. Og en forsoning:

- Men siger mester. Hvorfor i alverden kan du ikke vise et mere menneskeligt ansigt ved byggemøderne og over for os underentreprenører? Du er jo i fuld gang med at tryne os.

- Det kan jeg godt fortælle dig, siger byggelederen Esben.

- Men det må vente til i morgen. For nu har jeg endnu et møde med Gerhardt gulvlægger og Maria, siger Esben.

Læs første afsnit af Jul i Skurvognen

Læs andet afsnit

Læs tredje afsnit

Læs fjerde afsnit

Læs femte afsnit

Læs sjette afsnit

Læs syvende afsnit

Læs ottende afsnit

Læs niende afsnit

Læs tiende afsnit

Læs 11. afsnit

Læs 12.

Læs 13. afsnit