23948sdkhjf

- Træhuse kan sagtens være træhuse, uden man kan se det

Lisbjerg Bakke ved Aarhus, Hotel Moxy i København og Rebslagergaarden i Næstved er tre gode eksempler på en stadig længere liste af træbyggerier i Danmark.

Men hvad falder under betegnelsen træbyggeri, hvis popularitet lader til at vokse i takt med, at bæredygtighed fylder mere og mere af dagsordenen. 

– Når vi taler om træbyggeri, så er udgangspunktet som regel, at de bærende konstruktioner skal være af træ, forklarer Peder Fynholm fra Teknologisk Institut, til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Peder Fynholm har arbejdet med træbyggeri i adskillige år og har været en af drivkræfterne bag at sætte fokus på træbyggeri i Danmark, bl.a. gennem projektarbejde med virksomheder, Build in Wood-konferencen og ved at starte en netværksgruppe om højhuse i træ. Han forklarer, at i en international definition er det netop den bærende konstruktion, der er afgørende, når man opgør verdens højeste træbygninger. 

Et videnscenter med helhedsfokus
Samme definition benytter man hos rådgivervirksomheden Moe, der netop har samlet virksomhedens træbyggekompetencer i et videnscenter. I det nye center er der dog fokus på langt mere end de bærende konstruktioner. 

–  Vi har valgt at etablere et videnscenter, fordi der er enormt meget snak om bærende konstruktioner i træ, men vi vil gerne sætte fokus på helheden, for der er rigtig mange aspekter, der skal spille sammen, hvis man skal lave et vellykket træbyggeri, fortæller projektleder Dagmar Øye fra Moe. 

Derfor har rådgivervirksomheden sat et hold af specialister inden for brand, akustisk, indeklima, Cost Management, bæredygtighed og trækonstruktioner, der tilsammen udgør det nye videnscenter. 

Læs også: Danmarks højeste boligbyggeri i træ er gået i jorden

Peder Fynholm ser også gode grunde til, at en skarp kategorisering af træbygninger ikke nødvendigvis er formålstjenlig, hvis målet er mere træ i byggeriet. 

– Træhuse kan sagtens være træhuse, uden at man kan se det, pointerer han og uddyber, at det vigtige ikke er kategorier, men hvor træet anvendes i det konkrete byggeri – som det gælder for alle materialer – og de muligheder og udfordringer, det afføder. 

Tilgangen bør være forskellig alt afhængig af, om træ anvendes i den bærende konstruktion, som element inde i bygningen, eller som facademateriale, da fx brandkrav varierer derefter. 

– Huse består af mange komponenter og materialer, så man skal finde det bedste match for at opfylde kravene. 

Læs også: Materialernes klimakamp i København

Usikkerhed forplanter sig
Selvom et træ-gennembrud i Danmark lader vente på sig, er der sket meget på træhusfronter de seneste to-tre år. Flere kigger i retning af træhuse – i mange forskellige henseender - og henvendelser fra bygherrer og andre i branchen har fået en mere konkret karakter, er Peder Fynholms oplevelse. 

Trods den megen snak drukner mange projekter stadig, og der mangler flere rigtige, udførte træprojekter, som kan danne præcedens og være eksempler til efterfølgelse, og her ser Peder Fynholm en central forklaring på, at træbyggeri stadig har et begrænset omfang i Danmark. 

– Branchen mangler erfaringer med, hvordan materialet skal bruges. Nogle er naturligvis gode til det, men ikke den brede masse, siger Peder Fynholm. 

– Er enkelte aktører i byggeprocessen ikke klar til at bygge i træ, skaber det usikkerhed i hele det konsortium-setup, der er om et projekt, fortsætter han og peger på, at en forventning om øgede omkostninger også kan skræmme.

Læs også: Nyt projekt: - Træ skal være et naturligt valg i etagebyggeri

Danmarks højeste boligbyggeri i træ gik beton-vejen

Netop økonomi og usikkerhed tvang Fællesbyg Køge Kyst til at opgive drømmen om Danmarks hidtil højeste hus på 24 meter med en bærende konstruktion i træ. I stedet valgte man beton.

Forklaringen lød dengang, at manglende erfaring med det valgte træbyggesystem i højere bygning fik entreprenøren til at øge prisen markant.

 

I forhold til problemet med erfaring – eller mangel på samme – er er der dog netop sket noget. 

Efter fem års pause er kurser om trækonstruktioner kommet tilbage på det ordinære skema på DTU. Interessen fra de studerende er overvældende, og allerede nu melder universitetet om dobbelt så mange tilmeldinger som forventet.  

Keep it simple
Men hvad skal der til for at få træbyggeri-lavinen til at rulle for alvor?
 

Læs også: Små træhuse til én million skal redde lidt af verden

– Det vil være en god ide at holde det enkelt fra start og så bygge på hen ad vejen, siger Peder Fynholm om en vej til at sikre den nødvendige erfaring og dokumentation, der lige så stille kan åbne for træbyggeri. Det gælder om at få løsninger afprøvet og ind under huden frem for at binde an med spektakulære projekter, der ser godt ud på papiret. 

Peder Fynholm krydser ligeledes fingre for, at aktørerne bag de eksempelbyggerier, som er på vej rundt om i landet, tager sig tid og skaber gode og gennemarbejdede projekter. 

– Vi skal sikre os, at aktørerne gør det ordentligt, så vi ikke får lavet dårlige eksempler, siger Peder Fynholm som frygter, det vil give kritikerne skyts til at skyde udbredelsen af mere træ i byggeriet længere ud i fremtiden. 

Det er et synspunkt, som Dagmar Øye, projektleder på rådgivervirksomheden Moes nye videnscenter for træ i byggeriet, deler. 

Læs også: A&K starter op på yderligere 98 boliger i stor rammeaftale

– Hvis vi skal bane vejen for mere træ i byggeriet, er det enormt vigtigt, at vi får luget ud i de børnesygdomme, der altid vil findes, når man kaster sig over et nyt felt, slår hun fast. 

Erfaringer erstatter fordomme
Det er blandt andet det, Moes nye videnscenter skal være med til at gøre, og rådgivervirksomheden har selv gjort sig en række erfaringer med træbyggeri. Blandt andet har man stået bag AL2Boligs prisbelønnede træboligbyggeri Lisbjerg Bakke, der var med til at rydde ud i en række fordomme. 

– Overskriften for projektet var Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig, og derfor skulle vi først demonstrere, at prisen kunne matche den almene sektor. Det lykkedes, og vi fik også vist, hvordan man løser en række andre typiske udfordringer. Det er f.eks. en udbredt opfattelse, at trækonstruktioner gør det svært at lydisolere mod støjgener, men byggeriet overholder kravene i bygningsreglementet med stor margin. Det resultat skyldes netop et tæt tværfagligt samarbejde mellem akustikere, konstruktionsingeniører og arkitekterne, udtaler Bo Pedersen, kompetencechef for Trækonstruktioner i Moe. 

Branchens aktører, der er klar til at tage træ-chancen, kan også trække på eksisterende netværk af eksperter med viden om problemstillinger som brand og lyd, samt trække på erfaringer fra andre nordiske og europæiske lande. 

– Så skal vi ikke genopfinde den dybe tallerken, slutter Peder Fynholm, og understreger, at netop samarbejde mellem førende videnpersoner - både nationale og internationale – og virksomhederne er et af omdrejningspunkterne i de netværksgrupper med fokus på anvendelse af træ, som han står i spidsen for. 

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.114