23948sdkhjf

Nyt rækkehuskvarter i Ørestad Nord

"Radiorækkerne" hedder et nyt boligområde med 87 byhuse i Ørestad Nord. Danielsen Architecture har tegnet byggeriet, som opføres af Tetris.
Ørestad Nord får nu sit eget rækkehuskvarter med byhuse i tre etager og med egen for- og baghave.

Husene kommer til at hedde ’Radiorækkerne’ og er en nyfortolkning af de kendte kartoffelrækkehuse, som man bl.a. kender fra Østerbro.

Der er tale om i alt 87 byhuse, der fordeler sig over ca. 10.150 m² beliggende på en af de sidste ledige byggegrunde i Ørestad Nord. Husene er ca. 116 m² og opføres med stueetage, 1. og 2. sal samt grønne tage. Husene opføres i 3-4 etaper og forventes at stå færdige i 2014.

Radiorækkerne er udarbejdet i et samarbejde mellem By & Havn og Tetris Ejendomsudvikling og afventer pt. godkendelse af en ny lokalplan for området. Danielsen Architecture har tegnet byggeriet, som opføres af Tetris.

Energirigtigt byggeri
De 87 byhuse kommer med sin beliggenhed i Ørestad Nord til at ligge kun 1,5 km fra Rådhuspladsen og omgivet af boldbaner, vandløb, havnebad og Amager Fælleds storslåede natur. Parkering foregår udenfor bebyggelsen, så kvarteret er bilfrit, og mellem husene kommer der til at løbe en grøn kile med fællesarealer.

I Radiorækkerne har man sat fokus på at efterkomme Københavns Kommunes klimatilpasningspolitik med forskellige tiltag. Bl.a. etableres der grønne tage, hvilket forsinker den lokale vandafledning. Desuden er der arbejdet med emnerne arealanvendelse, energi, vand, grønne og blå områder, byens rum og identitet samt langtidsholdbarhed.

I dag bor der ca. 2.000 københavnere i Ørestad Nord. Udover både ejer-, leje- og almene boliger, er Ørestad Nord i dag mest kendt for det markante, blå DR Koncerthuset tegnet af Jean Nouvel samt det karakteristiske runde Tietgenkollegiet af arkitekterne Lundgaard & Tranberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.782