23948sdkhjf

Snedkermester om hjælpepakke: Vil nærmest afvikle butikken

Mere end 10.000 virksomheder har søgt lønkompensation i løbet af ordningens første tre dage. Det gælder dog ikke for Inventarsnedkeriet fra Viby syd for Århus.

Indehaver Jan Lildballe mener ganske enkelt ikke, at pakkerne passer til en virksomhed som hans med 10 ansatte og en forholdsvis beskeden omsætning.

- Hvis jeg havde haft et behov for at afskedige mindst 30 procent af mine ansatte, skulle jeg kigge i hjælpepakkerne. Men når vi ikke er flere folk, er det svært at hælde så mange ud, uden at vi samtidig et ved at afvikle hele butikken. Jeg har det derfor sådan, at vi skal kunne modstå en måneds tid, hvor det ikke lige ser så godt ud, siger snedkermesteren, som derfor i stedet satser på de vanlige kreditforbindelser.

- Det er ikke min oplevelse, at jeg ikke kan trække lidt ekstra hos banken. Men man skal også kunne forvente, at de træder til i en situation som den her, hvor staten stiller garantier, siger snedkermesteren til Wood Supply.

Finanskrisen var noget andet

Inventarsnedkeriet er egentlig grundlagt i 1947, men blev kørt over i det nuværende CVR-nummer den 1. april 2009. Coronakrisen er derfor den anden i virksomhedens forholds korte levetid. Men Jan LIldballe tror på, at anden omgang rammer mindre hårdt end den første.

- Finanskrisen var noget andet, fordi den var så lang, uden at nogen vidste, hvornår det ville holde op. Ja, vi har sluppet gassen fuldstændigt nu. Til gengæld forventer jeg, at vi snart kommer i gang igen i et eller andet omfang. Forbruget er ikke stoppet. Det skal nok komme igen. Men først er der selvfølgelig en regning, der skal betales.

Jan Lildballe leverer især til skoler og butiksinventar. Og mens sidstnævnte nok er på vej ind i en bølgedal, så håber den østjyske snedkermester, at det suspenderede anlægsloft sætter gang i aktiviteten hos de offentlige ordregivere.

- Jeg tror, vi får flere opgaver fra kommunerne især inden for skoleområdet og de videregående uddannelser. Så kan det til gengæld godt være, det varer lidt, før butikkerne er ovenpå igen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109