23948sdkhjf

Sidste projekt i Ceres Byen: Olav de Linde vælger entreprenør til 130 lejligheder

Ejendomsselskabet Olav de Linde har netop fået grønt lys til at igangsætte boligudviklingsprojektet på Ceres Allé 11, der skal indeholde 100 lejeboliger til Ejendomsselskabet Olav de Lindes portefølje af lejemål og 30 almene boliger til Alboa.

- Vi ser frem til at gå i jorden på Ceres Allé 11, der, som det sidste udviklingsprojekt i den nye bydel, skal fuldende Ceres Byen, forklarer Morten Sparvath Thomassen, tegnestuechef hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Dansk Boligbyg A/S er valgt som totalentreprenør på hele projektet, som er tegnet af C.F. Møller og har LB Consult tilknyttet som ingeniør.

Lejlighederne bygges i størrelser fra 40-110 kvm, hvor de fleste er på cirka 60-70 kvm. Alle lejligheder får altaner og der etableres fælles gårdhave, tagterrasser og parkeringskælder 

Gentager succesen 
Hos entreprenørvirksomheden Dansk Boligbyg ser afdelings
leder Heidi Lund Sørensen frem til at opføre flere boliger for Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Dansk Boligbyg har siden 2015 været totalentreprenør på 390 lejeboliger i Ejendomsselskabet Olav de Lindes byggeri Nabolaget i Aarhus Nord, og hun ser mange gode synergier ved at bygge videre på samarbejdet.

- Fra opgaven med byggeriet af Nabolaget erfarede vi, at det resulterer i anderledes materialevalg, som man måske ikke ser så mange andre steder. For eksempel vægge i boligerne opført med genbrugsteglsten, der giver nybyggeriet sjæl og charme, siger Heidi Lund Sørensen. 

Efterspurgt beliggenhed
Hos boligorganisationen Alboa , der har almene boliger i både Aarhus og Skanderborg Kommune, ser man frem til at blive en del af Ceres Byen.

- Vi er derfor taknemmelige for at blive inviteret med i projektet af Ejendomsselskabet Olav de Linde, og det bliver spændende at være en del af byggeprojektet med Dansk Boligbyg og Ejendomsselskabet Olav de Linde, fortæller byggechef Niels Eilersgaard, Alboa.

- Det er nyt for os at bygge sammen med en privat aktør, og vi ser frem til samarbejdet. Som boligforening ser vi især frem til at byde ind omkring etableringen af sociale fællesskaber på tværs af de almene og private boliger, når boligerne tages i brug, fortsætter han. 

Bygningen på Ceres Allé 11 opføres som en sammenhængende karré på 4-8 etager. Bebyggelsen er 11.650 kvm., hvoraf ca. 11.200 kvm. er boliger og 450 kvm. er erhverv og butikker.

Det forventes, at byggeriet af de 130 lejligheder varer to og et halvt år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156