23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Firma bag hus-printer sætter kronen på værket

Københavnske Cobod International opførte i 2017 for rullende kameraer Europas første robot 3D-printede bygning, The Bod i Nordhavn. Siden er det gået stærkt for virksomheden.

Cobod sætter i deres netop afleverede regnskab kronen på værket for 2019 ved at lave overskud i sit bare andet hele driftsår. Virksomheden genererede en bruttofortjeneste på 4,9 mio. kr. og et lille overskud på bundlinjen.

Henrik Lund-Nielsen, grundlægger af Cobod, kommenterer:

- Vi er meget tilfredse med dette resultat. Det er meget få virksomheder, der er i stand til at blive rentable så tidligt, og det er et vidnesbyrd om den konkurrenceevne, hastighed, designfrihed og kvalitet som vores 3D-konstruktionsprintere giver vores kunder.

Cobod har tidligere meldt ud, at der er solgt Cobod 3D-printere til Belgien, Tyskland og Saudi Arabien til brug ved bygning af huse, mens DTU anvender en Cobod-printer til forskning, samt uddannelse af kommende bygningsingeniører.

I løbet af 2020 vil der blive leveret nye BOD2 konstruktionsprintere til flere nye kunder, lande og kontinenter. Jens Berthol Hansen, CFO for Cobod siger:

- Hvis vi sammenligner ordretilgangen for 2019 med 2020, er vi pænt over 2019, og vi opnåede det samme antal ordrer som hele 2019 i de første fire måneder af 2020 svarende til en tre gange hurtigere ordreindgang på trods af, at ingen kunder har kunnet besøge os de seneste tre måneder.

Robot-printeren, der endte i Saudi Arabien, målte 27 meter i længden, 12 meter i bredden og 10 meter i højden, og er i stand til at 3D-printe en bygning med grundareal op til 300 kvm og op til tre etagers højde, svarende til en 900 kvm stor bygning.

- 2020 bliver endnu et spændende år for os, hvor vores printere vil blive brugt til nye applikationer og i nye markeder, hvor vi tidligere ikke har været involveret. Dette udvider vores ekspansionsmuligheder markant, og i 2020 vil vi etablere os som en virkelig global virksomhed med printere til stede på de fleste kontinenter, siger Henrik Lund-Nielsen.

Cobod International A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 4,9 0,1
Resultat før finansielle poster 0,0 -2,1
Resultat før skat -0,1 -2,1
Årets resultat 0,2 -1,9
Balancesum 12,8 7,7
Egenkapital 6,2 6,0
Antal ansatte 12 8
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2019
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14