23948sdkhjf

Esbjerg-firma bygger bofællesskab nummer to på Flyvestation Værløse

Spaden er netop stukket i jorden til det andet bofællesskab ved Flyvestation Værløse: Staldhusene. 

Bag Staldhusene, hvis 42 huse samt et fælleshus forventes at stå færdigt i foråret 2022, står ejendomsudvikleren NREP som bygherre samt husbyggeren Danhaus fra Esbjerg, som skal bygge det nye bofællesskab. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Danhaus har siden 2011 bygget bofællesskaber og bygger desuden cirka  350 huse i ind- og udland hvert år. Firmaet stod også bag bofællesskabet Mageløse, som sidste år blev indviet på netop den nedlagte flyvestation. 

Alle husenes elementer bliver produceret på husbyggerens fabrik i Esbjerg, og bruger altid træelementer i husene, fordi det giver et særligt godt indeklima.   

Vandkunsten har tegnet bofællesskabet, som har en stærk beboerforening og kan rumme mange forskellige behov og familietyper i husene, der bliver fra 60 til 130 kvm. Nordiq Group varetager bygherrerådgivningen. 

Bygges i Esbjerg og transporteres til byggepladsen
Staldhusene har ifølge bagmændene bæredygtighed og energivenlighed i fokus. NREP blev sidste år medlem af sammenslutning RE100, hvilket blandt andet betyder, at udvikleren forpligtet sig til, at alle de ejendomme, virksomheden ejer, får 100 pct. af deres elektricitet fra grønne energikilder. Forpligtigelsen får naturligvis også betydning for projektet i Værløse. 

– Her er vi med til at fremme det bæredygtige og CO2-neutrale byggeri som bl.a. blive understøttet af solceller på taget af bofællesskabets 290 kvm store fælleshus og af muligheden for at få solceller på taget af sin bolig, fortæller Senior Development Manager i NREP, Lars Bock, i pressemeddelelsen.

Han fremhæver også Danhaus’ erfaringer også harmonerer godt med de grønne ambitioner. 

På nuværende tidspunkt er 23 ud af de 42 huse solgte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172