23948sdkhjf

Her er alt du skal vide om tagpap, mester!

Tagpappens opslagsværk i ny udgave – både digitalt og som håndbog
Ny og revideret udgave af tagpapbranchens håndbog, PTM-anvisningerne, er ude.
PTM-anvisningerne viderefører indholdet fra tagpapbranchens tidligere TOR-anvisninger, med opdateret information om materialekrav, projektering og praktiske erfaringer.

Alle afsnit er revideret, men der er også tale om nyskrevne afsnit om:
• Tagterrasser
• Tagisolering
• Underlagskrav, blandt andet med de nye lunkekrav

Opdateres løbende på nettet
På hjemmesiden opdaterer Phønix Tag Materialer PTM-anvisningerne løbende, og det er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, så man løbende får besked, når anvisningerne bliver ajourført. Det kan man gøre på https://www.phonixtagmaterialer.dk/ptm-anvisninger
I forbindelse med opdateringen kommer PTM-anvisningerne også i en trykt papirudgave i hæfteform, fordi der har været stor efterspørgsel fra branchefolk
:
- Vi oplever, at rådgiverne efterspørger en fysisk håndbog, de kan have stående i deres eget bibliotek. Det er fint nok at have tingene digitalt, men der er bare et behov for at have nogle håndbøger, som man hurtigt kan slå op i og henvise til, når man laver sit udbudsmateriale, siger Phønix Tag Materialers salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa.
Den trykte udgave sendes til arkitekter, konstruktører, ingeniører, rådgivere og tagdækkere.

De gamle TOR-anvisninger videreføres som PTM-anvisninger: PTM-anvisningerne udkommer nu i en opdateret udgave både på nettet og i trykt form

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096