23948sdkhjf

Droppet Bestseller-tårn og corona åd overskuddet: Nu hyrer Dorthe Mandrup

Efter et vanskeligt år præget af Covid-19 samt efterdønningerne af bremsningen af det store projekt Tower & Village for Bestseller i Brande, ser Dorte Mandrup A/S fremad: Der er – trods udfordringerne – sorte tal på bundlinjen og udsigt til et produktivt 2020. 

Tegnestuen kom ud af 2019/20 med et resultat før skat på 146.000 kr., hvilket var en markant nedgang fra de 4,8 mio. kr. i 2018/19. Men selvom resultatet ligger under ambitionen, er der tilfredshed og optimisme at spore hos ledelsen: 

– Sidste halvdel af 2019 var stadig præget af, at projektet Tower & Village for Bestseller i Brande blev standset og endnu ikke var erstattet af nye projekter i efteråret. I begyndelsen af året havde vi igen vind i sejlene, indtil Covid-19 desværre skabte usikkerhed, konstaterer Frants Nielsen, adm. direktør for Dorte Mandrup, i en pressemeddelelse.

Bestsellers tårnhøje drøm blev lagt i den nederste skuffe

Det skulle have været den højeste bygning i Vesteuropa, Bestseller Tower & Village. En udvidelse af koncernens hovedkontor i Brande, bl.a. med et højhus på 320 meter.

Planerne blev præsenteret i august 2017. Med Dorte Mandrup som arkitekt havde Bestseller skabt et projekt, der i udgangspunktet omfattede 60.000 kvm i Brande.

Ikast-Brande Kommune gav grønt lys til projektet i marts 2019, men Bestseller valgte allerede i juni samme år at udskyde byggeriet.

Efter at have sat projektet på pause i starten af 2020 lød det tidligere på måneden fra Anders Holch Povlsen, ejer og adm. direktør hos Bestseller, at koncernen ikke længere beskæftigede sig med tårnplanerne:

- Det er lagt væk, og det er kommunen også orienteret om, sagde Holch Povlsen dengang til Børsen.  

– Heldigvis er vi kommet rigtig godt igennem uden at måtte sige farvel til medarbejdere, og vores omsætningsmæssige ambition er godt på vej til at være genskabt, tilføjer han. 

På den baggrund forventer selskabet en øget fortjeneste i det indeværende regnskabsår, 2020/21. 

Har hyret flere folk

– Aktiviteten og personaleomkostningen har fortsat været høj, og i de seneste måneder har vi styrket organisationen yderligere med en række nyansættelser. Samtidig med at vi fastholder vores aktivitetsniveau i Danmark og Norden, øger vi vores aktivitet på det internationale marked, hvor vi forventer flere og større projekter det næste år, siger Frants Nielsen. 

Ud over en række store projekter på hjemmefronten har Dorte Mandrup de seneste år også oplevet succes internationalt. 

Virksomheden har igangværende projekter i Sverige, Norge, Tyskland samt Holland og oplever øget interesse fra det nordamerikanske marked, hvor tegnestuen i løbet af året blev inviteret til at deltage i to betydelige konkurrencer. 

I det sidste år har Dorte Mandrup desuden vundet to store internationale konkurrencer – The Whale i Lofoten i Norge og Exilmuseum Berlin.

Dorthe Mandrup A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 41,4 55,0
Driftsresultat 0,3 4,9
Resultat før skat 0,1 4,8
Årets resultat 0,1 3,7
Aktiver 20,4 19,6
Egenkapital 2,9 5,8
Gns. antal fuldtidsansatte 50 55
Regnskabsåret blev afsluttet 30.06.2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11