23948sdkhjf

Jesper og Anders tog første spadestik til Esbjergs nye store energianlæg

I Esbjerg slukker Ørsted for det kulfyrede kraftvarmeværk 1. april 2023. Omkring halvdelen af al fjernvarmen til byen kommer fra det ikoniske værk, hvis skorsten ved idriftsættelsen i 1992 var Danmarks højeste bygning. Ved lukningen skal det lokale forsyningsselskab Din Forsyning være klar med en alternativ varmekilde til fjernvarmen.

I stedet for at satse på én stor varmeenhed er valget faldet på et bæredygtigt netværk af mindre varmekilder, men med Danmarks største havvands-varmepumpe som rygrad.

Hos Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, er fjernvarmen en vigtig brik i ambitionen om at blive en CO2-neutral kommune i 2030.

- Denne løsning vil vække genklang både i Danmark og resten af verden, og interessen vil bringe mange besøgende til det kommende anlæg. Det er et revolutionerende bud på morgendagens fjernvarmeløsning, som bygger på nye grønne løsninger som havvandsvarmepumper og elkedler, og hvor der også er mulighed for at integrere nye teknologier i takt med, at de modnes, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen, der sammen med bestyrelsesformand for Din Forsyning tog det første spadestik til byggeriet i fredags. 

Byggeriet er bare starten

Hos Din Forsyning er byggeriet første led i en langsigtet plan med at få fjernvarmen gjort CO2-neutral i 2030. Lige nu er der sorte energikilder i varmeproduktionen i Esbjeg, men der er lagt planer om udfasning, så snart det er muligt.

- Fordi vi skal nå at have et alternativ til Ørsted klar inden de lukker, bygger vi også et flisværk for at sikre forsyningssikkerheden. Vores primære varmekilde vil være affaldsforbrændingsanlægget, men det er ikke nok til at sikre varme til alle vores kunder om vinteren, siger bestyrelsesformand Anders Linde og fortsætter;

- Vi skal ud at finde bæredygtige alternativer i overskudsvarme fra lokale virksomheder. Vi skal følge den teknologiske udvikling, der sker, og vælge de bedste løsninger, så vi om 10 år kan have en CO2-neutral fjernvarmeproduktion. Vi skal væk fra at bruge olie og gas, men hvad alternativerne er, kan jeg ikke sige. Det skal vi udvikle sammen med lokale virksomheder, så vi sammen kan understøtte kommunens ambitioner.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141