23948sdkhjf

Regionale renoveringer ramt af restriktioner

Den ekstraordinære situation med nedlukning i syv nordjyske kommuner får nu konsekvenser for en række renoveringsprojekter, som Region Nordjylland har sat i gang.

Projekterne er iværksat for at holde gang i erhvervslivet og fastholde jobs som fælge af den politiske beslutning om at sætte det offentlige anlægsloft ud af kraft i 2020. Adskillige af projekterne vurderes dog ikke at i mål i år, men først kan gøres færdige i 2021, oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Supersygehus også ramt

Region Nordjylland har også meddelt, at bemandingen på byggeriet af det ny universitetshospital i Aalborg Øst er stærkt reduceret.

Efter skulle der være 350 håndværkere i arbejde, men der mangler cirka en fjerdedel af den arbejdsstyrke.

Nedlukning får konsekvenser for supersygehus-byggeri

Særligt projekter på hospitaler i de lukningsramte kommuner bliver berørt af, at entreprenører ikke har tilstrækkeligt mandskab til rådighed. Det drejer sig om projekter i Farsø, Brønderslev, Thisted, Hjørring og Frederikshavn, men også andre matrikler i regionen er påvirket af forsinkelser i leverancer.

Lige nu er der 75 fremrykkede projekter i gang på sundhedsområdet, og på nuværende tidspunkt forventes det, at 28 projekter først vil kunne gøres færdige efter nytår, altså i 2021. Projekter, der har samfundskritisk betydning, vil blive prioriteret at få gjort færdige i år. For eksempel bliver renovering af en hospitalselevator gennemført, mens udskiftning af et tag må vente. 

– Når det gælder forsinkelsen af fremrykkede projekter for at holde aktiviteten oppe i samfundet under coronakrisen, vil regionen tage kontakt til Finansministeriet for at opnå dispensation for reglerne, så vi kan overføre pengene til 2021, hvor noget af arbejdet må gøres færdig, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S) i pressemeddelelsen.

Fakta om projektet og investeringer 

  • Region Nordjyllands forretningsudvalg vedtog 6. april 2020 fremrykning af anlægsprojekter på sundhedsområdet og investeringer i it og apparatur til cirka 162 mio. kr. 
  • På sundhedsområdet er der 75 igangværende fremrykningsprojekter. 28 forventes først at kunne afsluttes i 2021. Af de 28 projekter er 15 på Regionshospital Nordjylland og 9 projekter er på Aalborg Universitetshospital.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093