23948sdkhjf

Fem teams prækvalificeret til nyindretning af Kerteminde Renæssancehavn

Ud af i alt 14 teams er fem nu udvalgt til at komme med forslag til, hvordan renæssancehavnen i Kerteminde kan indrettes på nye måder, der styrker bylivet.
Realdania og Kerteminde Kommune har afsat 23 mio. kr. til et projekt, som skal skabe sammenhæng mellem Kertemindes bymidte og den historiske renæssancehavn.

Blandt de 14 teams, som søgte at blive prækvalificeret til projektkonkurrencen er der nu sat navn på de fem heldige teams, der går videre.

Den 1. marts godkender Kerteminde byråd konkurrenceprogrammet og 10.-24. maj 2012 vælges vinderforslaget.

De fem udvalgte teams
Første team består af totalentreprenør M.J. Eriksson A/S, ingeniør Peter Søndergaard, anlægsingeniør/ trafikplanlæger Orbicon samt landskabsarkitekt Schønherr

Andet team udgøres af totalentreprenør C. G. Jensen A/S, ingeniør Grontmij A/S, anlægsingeniør/ trafikplanlæger sbs rådgivning A/S og Spektrum Arkitekter ApS.

Team nummer tre er totalentreprenør Hoffmann A/S sammen med ingeniører Bascon og M.S. Rosbæk, Trafikplanlægger Troels Andersen samt Metopos by og landskabsdesign, Exner Arkitekter A/S og professor i landskabsarkitektur Ellen Braae.

Fjerde team er Per Aarsleff A/S som totalentreprenør med Niras som rådgivende ingeniør og Arkitema K/S som arkitekt.

Femte og sidste team er Petri & Haugsted A/S og VG entreprenører som totalentreprenør, EKJ som rådgivende ingeniør og Gottlien & Palludan, Public Arkitekter og SLA-arkitekter.

Skabe nyt liv i historisk område
Området, som projektkonkurrencen har til formål at omdanne, fungerer i dag blandt andet som parkeringsplads med tilhørende veje, fortov, cykelsti og mindre friarealer.

Projektkonkurrencen skal nu genfortolke renæssancehavnens kulturhistoriske og arkitektoniske identitet og genskabe et aktivt byliv i snitfladen mellem byen og vandet.

Læs mere om: Projektkonkurrence skal skabe liv i Kertemindes historiske hjerte .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109