23948sdkhjf

Succes for installatør-fusion

På Fyn er den første store opgave, siden Glenco blev købt af Kemp & Lauritzen og afdelingerne flyttede sammen, gennemført succesfuldt.
I kølvandet på Kemp & Laurtizens overtagelse af Glenco, er sidstnævntes afdeling i Odense flyttet sammen med de nye ejere i ét samlet teknikhus.

Efter sammenføringen er der tæt ved 135 ansatte i teknikhuset, som samler afdelingerne fra Kemp & Lauritzen, L & H Rørbyg og senest Glenco, der tilførte 19 nye ansigter.

Flere kompetencer giver bedre muligheder
De tre specialiserede selskaber arbejder inden for el, sikring og fiberarbejde, rør og vvs samt ventilation og køl. Idéen bag købet af Glenco var netop at skabe nye forretningsmæssige muligheder.

– Vi har savnet at kunne tilbyde ventilationsløsninger til vores faste kunder, som gerne vil arbejde sammen med lokale folk. Vi har som teknikentreprenør fået udvidet vores kompetencer, siger afdelingschef Robert Brunsvig Hansen, Kemp & Lauritzen Odense, til fagbladet Electra.

Med overtagelsen af Glenco vil Kemp & Lauritzen tilbyde bygherrer og andre kunder totale teknikentrepriser og serviceaftaler.

– Det er den vej, efterspørgslen og udviklingen går, og vi har nu mulighed for at aflevere et samlet oplæg til kunden. Ved de store byggerier er det også meget uhensigtsmæssigt at have fire til fem eller måske flere teknikleverandører, der skal indgås kontrakt med og som skal fordele ansvaret imellem sig. Her foretrækker bygherren stadig oftere at have én hovedleverandør, som rummer alle fagentrepriserne og klarer styringen internt, for på den måde er ansvaret også altid entydigt placeret, siger Robert Brunsvig Hansen.

Første opgaven en succes
De omfattende opgave på sygehusområdet er ifølge afdelingschef Bo Blomstrøm fra L&H Rørbyg, gode eksempler på den type opgaver, som kræver ekstra styring.

På dette område har Kemp & Lauritzen-koncernen stået for teknikentreprisen ved etableringen af den nye akutmodtagelse på sygehuset i Svendborg.

– Det er det første store totalprojekt, som vores nye teknikhus har løst i fællesskab, og vi er meget tilfredse med forløbet, siger Bo Blomstrøm til Electra og fortsætter:

– Selv om det har været en ret kompliceret opgave med flere forskellige strømkredse og forsyningssystemer samt specielle systemer til medicinske luftarter og behandlet vand, har koordineringen fungeret perfekt.

Dette er en sammenfatning af artiklen Skulder ved Skulder skrevet af Klaus A. Jensen, som tidligere er bragt i januar-udgaven af fagbladet Electra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.348