23948sdkhjf

Lange svartider på coronatest sætter byggepladser på stand by

Testsvar på om en byggeplads er ramt af coronavirus tager op til 3 dage. Nu står læger klar til at gøre det på få timer

Det er utrolig vigtigt at få en hurtig afklaring ved mistanke om corona smitte på en byggeplads, men det er desværre ikke muligt på de offentlige covid-19 testcentre, hvor der kan gå op til 3 dage før der er svar på om en prøve er positiv eller negativ.

Når medarbejderne på en byggeplads bliver testet, skal de straks gå i isolation hjemme indtil svaret foreligger, hvilket betyde, at der er risiko for at arbejdet på byggepladsen kan blive afbrudt i op til tre dage.

Dansk Byggeri og flere andre organisationer i byggeriet gik allerede i foråret sammen om at udarbejde særlige retningslinjer for byggepladser.  Men disse kan kun begrænse udbredelsen af coronasmitte, og blot en enkelt håndværker, der sidder i skurvognen sammen med kollegerne, kan uforvarende smitte sine kollegaer med covid-19.

Livlægerne rykker ud

I de seneste uger er der rapporteret om en stigning af corona smitte på byggepladserne, og det vækker naturligvis bekymring blandt ansatte og entreprenører, der efterspørger hurtige og pålidelige tests.

- I øjeblikket kan man vente op til 1 time bare på at bestille en tid på et testcenter via nettet, og måske kan man først få taget testen dagen eller to dage efter, og oven i den tid kan der gå op til tre dage før svaret foreligger, siger speciallæge Morten Lind, Livlægerne.

- I stedet for at medarbejderen bruger en masse tid og ressourcer, tester Livlægerne og svarene kommer inden for få timer, siger Morten Lind.

 En pind i svælget

Livlægerne anvender en COVID PCR-test, der er den mest pålidelige test og den samme som benyttes på de offentlige testcentre. Testen kan foretages såvel ude som inde, da alt der skal til er, at lægen med en vatpind i svælget foretager en podning på den medarbejder, som skal testes. Det tager blot 10 sekunder. Derefter bliver prøven kørt direkte til et laboratorium, der analyserer om testpersonen er smittet med coronavirus. Svaret kommer efter få timer.

Hvis medarbejdere skal krydse landegrænser, udfører Livlægerne også test og udsteder et COVID-pas så man som rejsende kan dokumentere en negativ test for COVID-19, hvilket er en betingelse for karantænefri indrejse i mange lande.

Livlægerne er en sundhedsvirksomhed med fokus på det lægefaglige og har siden 2003 gennemført mere end 8.000 helbredscheck, 200 livsstils seminarer med i alt 15.000 deltagere og hundredvis af førstehjælpskurser i virksomheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078